Musik i Nordjylland - September 2017

Dag

Kl.

Sted

Arrangement

Pris

17 16 Kirsten Kjærs Museum, Langvadvej 64, Langvad, Frøstrup Zenobia på Kirsten Kjær Museum. 

Zenobia spiller danske viser - højskolesange samt nyskrevne viser. Der kommer også folkemusik. 

100
ma 18 20 BASbio, Nørregade 58, Brønderslev Tæt på en sangskriver. 

Under denne overskrift gemmer sig 3 aftener i BASaren, hver med 3 musikere, som vil fremføre deres egne sange på skift, og fortælle den historie der ligger bag numrene.

Aftenerne arrangeres i samarbejde mellem Brønderslev AmatørScene og R. Noor, som alle aftenerne vil knytte trådene sammen, og også synge nogle af sine egne numre.

De deltagende musikere bliver offentliggjort løbende.

Døren åbnes kl. 19.00
Koncerten starter kl. 20.00

Mandag d. 18. september
Ginne Marker - www.facebook.com/ginnemarkermusic
Gregers - www.facebook.com/Gregersmusic 
R. Noor - www.facebook.com/rnoormusic

50 pr aften
ti 19 20 Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg ROBINSAMSE + HEMMELIG GÆST RobinSamse er nogle af Danmarks mest erfarne og populære YouTubere med mange millioner views på YouTube hver måned. Til september træder de ud af YouTube-universet og ind på scenen i Musikkens Hus i Aalborg. ”Vi elsker at komme ud og underholde jer alle. Det plejer altid at være mega hyggeligt! Så vi glæder os til at give jer alle et smil på læben og en sjov, hyggelig aften :3!”

Robin og Samrita er det søde par, som står bag det humoristiske og nørdede univers, RobinSamse, og selvom de mest er kendt fra YouTube, så har de mange års erfaring med sceneshows og spændende foredrag rundt om i landet.

De er to af Danmarks største børne- og ungdomsidoler og sammen med deres hemmelig gæst, er de nu klar til at føre YouTube ud i virkeligheden.

I RobinSamses verden handler det om sjov og ballade, computerspil, kreativitet, venskab og eventyr, og alt det tager de med sig til deres show i Musikkens Hus.

Det bliver et interaktivt show for børn i alle aldre, som bringer det bedste fra YouTube, gaming og RobinSamses univers sammen til en uforglemmelig dag.

MEN... Der er en HEMMELIG GÆST. Det er nemlig ikke kun RobinSamse, som tager på turne – det gør en af deres bedste og sjoveste venner fra YouTube også!

”Jeg har glædet mig super meget til at være en del af det her, og jeg ser frem til et brag af et show! Det skal nok blive sårn' lidt lækkert” – Siger den hemmelige gæst. Kan I gætte hvem det er?

Vi glæder os til at se dig i Musikkens Hus – til den store YouTube-turne!

245
ti 19 20,30 huset, hasserigade 10, aalborg Virelai

Virelai barsler med et længe ventet nyt album, som indeholder sange, der spænder fra vikingetid til folkeviser i ny og nærværende lyd og arrangementer. Denne gang med fokus på Mia Guldhammers varme og glædessmittende stemme, og enkelte nykomponerede middelaldermelodier fra Søren Hammerlund og Martin Seebergs hånd udsprunget af de seneste års turnéer rundt omkring på landets slotte og markedspladser. Man kan som vanligt regne med at få festen manifesteret kropsligt, når forskellige sjove middelalderdanse iscenesættes med stor ildhu og vi glæder os til endnu en gang at få besøg på Huset af dette møghamrende gammeldags og ligeså møghamrende charmerende folke-orkester!

Husk vores studierabat - Fremvis studiekort og medbring en gæst gratis! (medmindre der bliver udsolgt). Show your Studentscard and bring a friend for free! (except if the venue is sold out).

Sted: Salen / 3’eren Dør 20.00 // Show 20.30

Forsalg: Entre & Musik: 120 kr. (vegetarbuffet kl. 17.30-19.30)

Entre: 50 kr. (husk studierabat)

Arr: Huset

50
on 20 19,30 Hirtshals Kirke, Kirkevænget 3, Hirtshals Lars Colding Wolf: Goldberg - Variationerne af J.S.Bach ?
to 21 19,30 Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg aalborg symfoniorkester - VIRTUOS VIOLINAFTEN 

et glædeligt gensyn med den svenske dirigent Daniel Blendulf vil Dvoráks tonedigt Vandmanden udfolde sig smukt og dramatisk. Værket er bygget over et tjekkisk folke- eventyr om vandmandens bortførelse af en pige, som han med tvang tager som sin hustru. Musikken følger tæt stemningen i det dramatiske eventyr – fra det tragiske og dramatiske til det smukke og festlige. 

Vi er glade for atter at kunne præsentere en af Frankrigs store violinister, Amaury Coeytaux, der spiller et sandt mesterværk – Tjajkovskijs smukke violinkoncert. Med Brahms’ 3. symfoni afsluttes koncerten både melodisk, lyrisk og ganske storslået.

MEDVIRKENDE Dirigent: Daniel Blendulf Solist: Amaury Coeytaux, violin

PROGRAM Dvorák: Vandmanden Tjajkovskij: Violinkoncert Brahms: Symfoni nr. 3

275
to 21 20 det musiske hus, frederikshavn SINNE EEG GROUP 

I efteråret 2017 tournerer den danske jazzdiva, Sinne Eeg, med et stjernespækket band, som består af ikke mindre end 3 tidligere Ben Webster prisvindere:

Sinne Eeg, sang 
Jacob Christoffersen, pno 
Lennart Ginman, bas 
Zoltan Csörz, trommer

Her præsenteres sange fra den seneste udgivelse fra Sinne Eeg udgivet i sommeren 2017. Repertoiret består af en god blanding af Sinne Eegs egne sange samt sange fra jazzens standardrepertoire.

Sinne Eeg modtog i oktober 2016 Dronning Ingrids Hæderslegat – den sidste i en perlerække af flotte hædersbevisninger, bl.a Ben Webster Prisen, 4 x Danish Music Award, den prestigefyldte, franske jazzpris Palmares fra L’Academie Du Jazz (de 60 vigtigste jazzkritikere i Frankrig), DR Jazz Prisen samt Holstebro Kommunes Musikpris.

Sinne Eeg er kendt for at være, om muligt, endnu bedre live end på Cd. Hendes koncerter kendetegnes ved stort nærvær, humor og et enormt musikalsk overskud, som bl.a. kommer til udtryk ved, at der i den grad leges og tages chancer på scenen – ikke mindst i hendes suveræne scat-sang, som må betegnes som værende i verdensklasse. Intet mindre!

Udover at have indtaget den hjemlige scene er Sinne Eeg ved at have godt fat i udlandet, hvor hun bl.a. jævnligt tournerer i lande som USA, Japan, Kina, Norge og Sverige. Især i Japan og USA er der store forventninger om kommende gennembrud efter flere succesfulde tournéer.

Sinne Eeg fik sit store gennembrud med cd’en “Waiting For Dawn” i 2007, for hvilken hun modtog en Danish Music Award (DMA) for ”Bedste Jazz Vokal Album 2007”. Politikens Boris Rabinowitch gav hende sjældne 6 ud af 6 hjerter i sin anmeldelse af cd’en. Sinne Eeg har siden modtaget adskillige priser, bl.a. Holstebro Kommunes Musikpris 2007. DR P2 Jazz Prisen 2009, en DMA for “Bedste Jazz Vokal Album ” i 2007, 2010, 2014 og 2015.

Jacob Christoffersen er nok kendt af de fleste. Han er en af de mest efterspurgte pianister herhjemme og modtager af Ben Websterprisen 2013. Han har været fast pianist for Sinne Eeg gennem en lang årrække. Christoffersen er i konstant udvikling og er bedre end nogensinde før.

Zoltan Csörsz vil nok være ukendt for de fleste danskere, men glæd jer! Han er et fantastisk bekendtskab. Zoltan er en af de mest efterspurgte trommeslagere i Sverige og kendt for sin alsidighed. Han er ungerer men har boet i Malmø i mange år. Som trommeslager er han i en klasse, hvor kun meget få befinder sig i. Han er fast medlem af den svenske pianist Jan Lundgrens trio samt kultbandet The Flower Kings, og han har spilletr bl.a. med den svenske sangerinde Viktoria Tolstoy. Vi har tidligere set ham i Danmark, bl.a. som medlem af pianisten Nicolaj Bentzon Brotherhood (1999)

Lennart Ginman er ikke ny I sammenhæng med Sinne Eeg. Han var for år tilbage fast medlem af Sinne Eeg Group. Han er en af de mest kreative musikere I landet. Man kender ham bl.a. fra samarbejdet Ginmann / Eivør samt Ginmann/Blachmann/Dahl.

————————————————————————————– “The name – Sinne Eeg – maybe hard to remember, at first. But anyone who listens to her album, The Beauty of Sadness, as well as her similarly appealing Don’t Be Blue, or hears her in live performance will have no difficulty recalling either the name or the unforgettable music of this remarkable artist. If there’s any justice in the world, Grammy nominations will be beckoning to Sinne in 2013 and beyond.” – Don Heckman, Vitello’s, 2013

————————————————————————————– ”I’ve never seen so many people at the new Dizzy’s since it opened, and I can pretty much guarantee that no one left unimpressed. Eeg is a superb singer who also functions as an instrumentalist perhaps better than anyone I’ve seen in recent years.” - Robert Bush, San Diego Reader, Jan 9, 2013

————————————————————————————–

Omtale i All About Jazz, Dec. 2010 fra Beograd Jazz Festival:

“Sinne Eeg, from Denmark, is a singer with the whole package: looks, height, pipes, range, control and the ability to both scat and tell a story. She also writes nice songs in English like “Waiting For Dawn”, a poignant set of reflections on a long-distance love affair.” - Thomas Conrad, All About Jazz – New York

190
to 21 20,30 huset, hasserigade 10, aalborg Claus Høxbroe & Jan Kaspersen

Beatpoet Claus Høxbroe og pianist Jan Kaspersen er gået sammen, og udkom med en fælles live vinyl slut 2016 der blev modtaget med flotte anmeldelser. Live kaster de to rutinerede herrer sig ud i fri improvisation, musik såvel digte, og skaber et fælles blæsende univers der byder på et hav af ord og toner.

CLAUS HØXBROE har netop fejret 10 års jubilæum som udgivet digter, hvilke blev markeret ved at Høxbroe udkom med digtsamlingerne ‘Til døden skiller mig ad’ og ‘Barn af alfabetet’ samme dag. Høxbroe har leveret langt over 2.000 oplæsninger i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Færøerne, England, Tyskland og Estland. Alle på dansk. De to sidstnævnte lande er han blevet oversat til og er udkommet i. På de 10 år er det blevet til over 20 officielle udgivelser. Høxbroe har desuden modtaget Publikumsprisen på Poesiens Dag 2005 og Dan Turèll Prisen i 2011.

JAN KASPERSEN har været aktiv på scenen siden 1969 og i 1978 udkom han med 'Dan Turèll og Sølvstjernerne'. Siden hen er det blevet til en række priser, blandt andet DJBFAs komponistpris i 1987 en dansk grammy for årets bedste jazzudgivelse i 1994 og Ben Webster Prisen i 2012, samt en imponerende række albums.

Sted: Salen / 3eren Dør 20.00 // Show 20.30

Forsalg: Entre 65 kr. Mad & Musik: 135 kr. (Vegetarbuffet kl 17:30-19:30)

På dagen: Entre 85 kr.

Arr: Huset

<
fr 22 20 Kulturcenter Jammerbugt,
Søparken 2, 9440 Aabybro
Eddie skoller

Nu kan en af Danmarks mest kendte entertainere opleves live. Eddie Skoller præsenterer sin musikalske karrieres højdepunkter i et veloplagt show

Set-uppet er i al sin enkelhed det samme – en taburet, en mikrofoner og en guitar. For det er dér, Skoller er bedst. Hans sange og anekdoter og hans ping-pong med publikum demonstrerer, at han stadig er en aktuel og underholdende kunstner, og hans humor står som et godt og mere modent alternativ til tidens mere grovkornede stand-up. ”Det bliver et mere reflekterende show end tidligere – mere hudløst med mere vægt på det poetiske og musikalske end før.. ”

Dog er der nogle gamle kendinge som nok dukker op... Claes Klamsted Rungborg er kommet i Ældresagen og det skulle ikke undre os, hvis Hugo heller ikke kan’ holde sig væk. Han er i øvrigt blevet medie-coach og rådgiver for regeringen siden sidst!

210
fr 22 20 huset, hasserigade 10, aalborg Benny Holst Trio

Med dybe rødder i dansk sangtradition og som protestsanger leverer Benny den gode historie og må regnes med når kongerækken af danske sangskrivere skal opstilles. Med 49 år på bagen som turnerende sanger, sangskriver og guitarist har Benny Holst i en menneskealder været en af venstrefløjens mes kendte og velkendte stemmer, ikke mindst i 70’erne. I '68 begyndte hans karriere som musiker med Povl Dissing og de efterfølgende år arbejdede han sammen med en perlerække af danske koryfæer såsom Trille, Nils Tuxen, Ole Fick, Anders Koppel og Hugo Rasmussen. I 1971 etablerede han en duo sammen med Arne Würgler, som bl.a. spillede sange med tekster af Jesper Jensen og deltog i Agitpops aktiviteter. Samarbejdet indledtes med teaterstykket og LPen "Skolesange", der lagde grunden til en stor succes som venstrefløjens "talerør" på musikscenen. Benny Holst optrådte i mere end 30 år sammen med Arne Würgler, fra 1985 i trioen Sømanden og stjernerne, hvor det tredje medlem var harmonikaspilleren Niels Petersen.

Med sig live har Benny: MARTIN ANDERSEN der med sin elektriske violin i særegen klasse lægger en iørefaldende stil i orkesteret. JACOB RATHJE - en guitarist og sanger fra den nye generation af roots-musikere der blander sit personlige guitarspil med blues, folk og country som hovedingredienserne.

Sted: Salen / 3’eren Dør 19.30 // Show 20.00?

Forsalg: Entre: 175 kr. Buffet & Entre: 245 kr.

På dagen:? Entre 195 kr.

Arr: Huset

<
fr - lø 22 - 23 20 Skråen, Nordkraft, aalborg Så er der for 14. gang oktoberfest på Skråen.

Og i år med ekstra tyk streg under fest. Fra Tyskland har vi hentet dj ÖTZI Double med alle de velkendte hits ”Anton Aus Tirol”, ”Ein Stern”, ”Hey Baby”, ”Live is Life” og så videre. 

Og fra Danmark kommer den velkendte dj Bo Bosse, der vil holde stemningen på kogepunktet til langt ud på de sene timer. Så vi tør godt love, at der igen i år bliver rig lejlighed til at feste og skråle med på ”Ein Prosit, ein Prosit”.

Jo flere der er udklædte, jo sjovere er det, så vi gentager successen fra sidste år, og giver en stor gratis fadøl til alle udklædte. På gensyn til party-musik, underholdning, mad og masser af mennesker i tyrolerdress!

Der er nummererede siddepladser til spisende gæster som møder 18,30

nummerede siddepladser m. mad 295,00 kr

ståpladser 120,00 kr

120 - 295
23 14 Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg PRO MUSICA 1 

Arrangør: Aalborg Symfonorkester Kom tæt på orkestermusikerne i mindre besætninger eller som solister i værker, der står deres hjerter nær.

Pro Musica er ensembler fra alle hjørner af Aalborg Symfoniorkester og enkelte gæstemusikere.

MEDVIRKENDE Vesselin Demirev, violin Francisco Vila, cello Erik Sandberg, horn Daniel Del Pino, klaver

PROGRAM Brahms: Horntrio i Es-dur, op. 40 Rachmaninov: Klavertrio i g-mol Rachmaninov: Klavertrio nr. 2 i d-mol, op. 9

PROGRAM Dvorák: Vandmanden Tjajkovskij: Violinkoncert Brahms: Symfoni nr. 3

120
23 20,30 huset, hasserigade 10, aalborg Konni Kass (FO) + David Åhlén

KONNI KASS Dynamisk og levende musik er hvad bandet KONNI KASS fra Færøerne giver os med et lydunivers bestående af synths og popmelodier - drevet frem af en sjælfuld stemme med kant. Bandet med de fire medlemmer har med deres helt egen tilgang til musikken fået meget opmærksomhed på kort tid. De begyndte at spille sammen i 2015 og efter deres koncert på Spot Festival 2016 har de bl.a. spillet på den anerkendte Reeperbahn Festival i Hamburg, været udnævnt til den tyske Anchor Award for upcoming artister, spillet på Iceland Airwaves i Reykjavík, haft live sessions i Berlins Radio Eins og er desuden blevet tilbudt internationale plade og booking aftaler. Deres kritiker roste debutalbum HAPHE udkom i slutningen af 2016 og de var kort efter på release turné med udsolgt i Berlin og København. Vi kan nu glæde os til 2. del af deres turné i september!

DAVID ÅHLÈN (SVE) er et næsten overset og ubeskrevet blad på den danske musikscene. Med sine spirituelt inspirerede sange skaber han en særegen hybrid af Indie og hymner, sunget med en drømmende og overjordisk vokal. Det nærmest meditative univers og de lavmælte sange med højt til himlen trækker tråde til et hav af vidt forskellige kunstnere - det ene øjeblik kan man sammenligne musikken og ikke mindst sangen med danske Hymns From Nineveh og det næste øjeblik hører man genklange af internationale navne som My Bloody Valentine, This Mortal Coil, Antony And The Johnsons og Jeff Buckley. David Åhlen har gæstet Winterbeat med 3 kritikerroste albums i bagagen: We Sprout in Thy Soil (2010) Selah (2013) og det nye Hidden Light (2016)

Sted: Salen, 3eren Dør 20.00 // Show 20.30

Entre: 50 kr. (husk studierabat)

Arr: Huset Støttet af PULS / Nordisk Kulturfond

<
23 21 Studenterhuset, aalborg SVARTSOT + CRUELTYS HEART 

Siden bandets ydmyge begyndelse i 2005 som Danmarks eneste egentlige folk metal band, har SVARTSOT set både genrens og bandets popularitet vokse såvel i hjemlandet som i udlandet gennem de seneste 11 år, og bandet kan nu beteg-nes som landets suverænt største folk metal band.

https://www.facebook.com/pg/studenterhuset.aalborg/events/ 

50
ti 26 20 Skråen, Nordkraft, aalborg Sebastian solo

Sebastian er en af vores betydeligste kunstnere. Hans store fanskare har noget at se frem til, når trubaduren spiller og synger sine skønne gamle og nye sange.

En koncert med Sebastian er i en klasse for sig –han tryllebinder sit publikum! Og i samværet med sangeren, sangskriveren og komponisten oplever man på tætteste hold hvordan Sebastians smukke tekster, hans melankolske stemme og fabelagtige fingerspil på guitaren forenes og sammen giver publikum en oplevelse, som sent glemmes.

De udødelige sange bliver serveret med et fintfølende guitarspil, der er i særklasse, og anekdoterne med en underfundig humor, som ikke er til at tage fejl af.

Sebastian er et ikon på den danske musikscene og har været med til at definere dansk musik i 40 år.

Glæd jer til en aften i Trubadurens selskab

245
23 21 kappelborg, skagen MIKE ANDERSEN m. BAND

Genren er blues og soul med et rocket twist, når Mike Andersen Band – hjemmevant og stilsikkert går på scenen på Kappelborg, og de, der tidligere har oplevet bandet, ved, at en helt særlig og dragende liveoplevelse venter forude...

Mike Andersen har med sin overlegne tekniske musikalitet og vanvittigt stærke vokal, tryllebundet sit publikum ved mere end 1500 livekoncerter i både ind- og udland, og har på sit seneste album ”The Devil is Back” (2016) for første gang inviteret co-writers indenfor. Således har de 2 rutinerede herrer og sangskrivere Gary Nicholson og Tom Kimmel begge bragt nye toner i spil på det nye album.

Mike Andersen Band har formået at etablere en popularitet og et publikum i og uden for bluesmiljøet – såvel i Danmark som i udlandet, og er lige nu et af de mest anerkendte acts herhjemme.

Løssalg kr. 210.-

Medl. Kappelborgs Venner kr. 180.-

Medl. Skagen Bio kr. 180.-

OBS! Kom i stemning på Greens Pub & Café inden koncerten med en lækker Blues Dinner;

Hovedret: Mr. T Angus Burger m. smoked homemade ketchup, jalapenos, sprød salat og pickles, serveret m. sweet potatoes.

Dessert: Blåbær Cheescake m. friske blåbær & skovbær coullis.

billettelefonen T: 7020 2096 kontaktes eller 
personlig henvendelse kan ske på Skagen Turistbureau. 
Skagens Bibliotek kan være behjælpelig med online-bestilling ved personlig henvendelse.

ARRANGØR Kulturhus Kappelborg

Koncerten er en del af Blå September.

<
on 27 20 Kurt Malmberg, Lars Liensvej 15, blokhus Tangokoncert med Orquesta Típica Andariega

En unik mulighed for at opleve et ægte argentinsk tangoorkester, som leverer en rytmisk stærk tango med både drama og humor. Musikken er i øvrigt krydret med musikalske udfordringer og finurligheder, som holder publikum fanget.

Den musikalske rejse går via de muntre milongaer over tangoens spændende, længselsfulde og dramatiske univers til de svingende og forførende tangovalse.

Publikum skal ikke være drevne danseørne for at deltage. Det er primært en musikkoncert til at lytte og se og opleve. I anden del af forestillingen vil nogle numre åbne op for få dansende. Det er en del af oplevelsen at se tango danset smukt og nærværende. Det kan man kun blive i godt humør af.

Det er 5. gang det efterspurgte orkester er på Europa-turné. Denne gang har gruppen medbragt sin nye CD, “Balliamo”, som betyder “lad os danse”. Balliamo er fyldt med de bedste tangoklassikere i nye versioner, som sammen med de bedste af Andariegas egne nye tangoer udgør årets repertoire.

Andariega betyder den, der vandrer. Og det gør orkesteret bogstaveligt talt mellem Sydamerika og Europa. Dertil kommer den vandring gruppens danske medlem, Stine Helkjær Engen, har foretaget for at spille tangomusikken i dens vugge ved Rio de la Plata. Som 24-årig blev hun fortryllet af lyden fra en bandoneon og valgte hurtigt at få pakket kufferten for at krydse Atlanten.

Som en mindre opvarmning – en Tango appetizer - vil Tango Aalborgs formand Trygve Engen i tiden kl. 19.00 -19.45 give smagsprøver på tangoens hotte historie, det musikalske univers og orkesteret Andariega´s kendetegn.

For mere information https://www.youtube.com/watch?v=LunhQgtO8gw 

Program:

Kl. 19-19.45: Tango Appetizer- Trygve Engen, Tango Aalborg

Kl. 20.00 -22.00: Koncert med Orquesta Típica Andariega

100
to 28 20 det musiske hus, frederikshavn PERRY STENBÄCK & DEKADANSORKESTERN Perry Stenbäck har en stor kærlighed til sit hjemlands troubadourer, Cornelis Vreeswijk, Evert Taube m.fl, og hans fortolkninger af deres sange fremføres med stor respekt for originalmaterialet og med en sjælden nerve og autencitet. Repertoiret blandes med Perrys egne iørefaldende kompositioner.

Danmark og den danske sangskat, har Perry også et godt øje til, og han har bl.a. spillet sammen med Sebastian, Allan Olsen og Erann DD.

Perrys entusiasme og instrumentale evner har ført ham rundt i Danmark og resten af verden som turnerende musiker, hvor han er særdeles anerkendt for sit unikke guitarspil og ikke mindst sit vindende væsen.

Flere gange er Perry Stenbäck blevet nomineret ved Danish Music Awards og i 2009 modtog han en grammy som årets instrumentalist, men Perry har også bevist, at han som sanger og fortolker har meget på hjerte.

Perry er født og opvokset i Stockholm, uddannet på solistlinien på Rytmisk Musikkonservatorium og nu bosat i Gadbjerg ved Jelling, hvor han bor med sin kone, trommeslageren Christine Dueholm, og parrets to børn.

Perry Stenbäck på vokal og guitar bakkes op af Dekadansorkestern som består af: 
Christine Dueholm på trommer og kor
Naja Storebjerg på kor og percussion & keyboard og 
Henrik Kunz på kontrabas og kor. 

Det velspillende band, af lutter rutinerede musikere, har mange års sammenspilserfaring. De leverer en levende, legende, virtuos musikalsk oplevelse.

Citater:

”Vi kender Perry Stenbäck som en overbevisende multiinstrumentalist”….. ”Som sanger viser han en indlevelse og følsomhed af den slags, som man kan ha’ eller ikke ha’, men som man ikke kan ha’, hvis man ikke har den … ” … skrev Alan Klitgaard efter en koncert på Musik over Præstø fjord.

”I tog os med på en flyvetur over Cornelisland, hvor jeres overskud, spilleglæde og mesterlige håndtering, gjorde at man trygt lænede sig tilbage i sædet og nød udsigten.

Sangene var overlegent arrangeret og udført med en afmålt præcision – altså underspillet på en overskudsagtig måde.

Tusind tak fordi I gav os en magisk eftermiddag!”… skrev Jesper Feldager efter en koncert på Værket i Randers.

”Perry Stenbäck gav publikum og os arrangører en interessant og meget underholdende aften, og gav Cornelis Vreeswijk temaet helt sin egen kant. Stor tak til Perry.” … skrev John Hansen efter en koncert på Dexter i Odense.

140
To 28 21 Freddy's bar, havnegade, frederikshavn SLÅBROCK TRIO ?
to 28 21 Studenterhuset, aalborg IRAH 

Alternativ pop-musik inspireret af alt fra traditionel ceremonimusik til moderne melodisk sangskrivning.

https://www.facebook.com/pg/studenterhuset.aalborg/events/ 

85
to - fr 28 - 29 17 og 20 Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg I LOVE IT - IN CONCERT 

Ole Henriksen er et ikon i dansk kultur. Som ingen anden kendis formår han at samle børn, unge og voksne på tværs af generationer. Selvom vores alle sammens cremekonge flyttede til USA i 70’erne, har danskerne aldrig glemt ham, og han er mere elsket end nogensinde. Oles ustoppelige popularitet og hans fascinerende liv danner basis for ”I Love It – in Concert”, som har alle de ingredienser, der skal til for at blive en fantastisk aften med fire sangere, Aalborg Symfoniorkester og Ole Henriksen selv i Musikkens Hus – WE LOVE IT! ”I Love It – in Concert” er en farverig og eventyrlig koncert, baseret på virkelighedens eventyr i form af Ole Henriksens liv. I løbet af koncerten skal publikum på en musikalsk rejse rundt i verden, fra det lille Nibe i Nordjylland over det eksotiske Jakarta i Indonesien og til slut det glamourøse Los Angeles i USA, hvor Ole kickstartede sin karriere, blev hele verdens creme-guru og fandt kærligheden.

”I Love It – in Concert” bliver en underholdende og unik oplevelse med plads til at knibe en enkelt tåre eller to. Vi skal selvfølgelig opleve, hvordan Ole lærte at lave creme i Indonesien, men også få et dybdegående indblik i de mørkere sider af Oles dannelsesrejse og hvordan han blev til det festfyrværkeri af positiv energi, vi alle kender i dag.

Til uropførelsen i Musikkens Hus i Aalborg vil vores hovedperson selv deltage som en del af koncerten, så se frem til en helt unik oplevelse med vores alle sammens yndlingsnordjyde – Ole Henriksen - flankeret af fire fantastiske sangere og Aalborg Symfoniorkester! Velkommen til ”I LOVE IT – in Concert”.

MEDVIRKENDE Bryan Rice, Ole Henriksen Christian Lund, Laurence Teit Samsø, Harvey Nicoline Siff Møller, Magita

Læs mere om castet her

SE OGSÅ I LOVE IT - IN CONCERT: Torsdag den 28. september kl. 17.00 Torsdag den 28. september kl. 20.00

FØLG PROJEKTET "I Love It - in Concert" har sin egen Facebookside og hjemmeside, hvor seneste nyt om koncerterne løbende offentliggøres.

280 - 330
to - sø 28 - 1 15 og 19,30 scandinavium, gøteborg Cats

Succémusikalen CATS till Göteborg, Stockholm och Malmö Vi är stolta att meddela att Andrew Lloyd Webbers succéföreställning CATS, en av världens mest älskade musikaler, kommer till Göteborg, Stockholm och Malmö hösten 2017.

Cats är baserad på T. S. Eliots ”Cats - de knepiga katternas bok” och återvände i december 2014 till West End för att återförena det ursprungliga teamet bestående av regissören Trevor Nunn, medregissören och koreografen Gillian Lynne, designern John Napier och kompositören Andrew Lloyd Webber. Efter en andra säsong på London Palladium under 2015 och en efterföljande brittisk turné 2016 gör produktionen nu en internationell turné med start i januari 2017.

Cats, en av de längst spelade föreställningarna både i West End och på Broadway, hade världspremiär på New London Theatre 1981 och spelades sedan där under 21 rekordartade år, med totalt ca. 9 000 föreställningar. Produktionen belönades med både Olivier Award och Evening Standard Award för bästa musikal. Broadwayuppsättningen spelades i 18 år och fick 1983 motta sju stycken Tony Awards, inklusive Bästa Musikal.

530 - 940 sek
fr 29 16 Freddy's bar, havnegade, frederikshavn max wolf spiller blues m.m. ?
fr 29 20 det musiske hus, frederikshavn DJURSLAND SPILLEMÆNDENE 

Djursland Spillemænd startede i 1974 og kan således slutte sig til den eksklusive del af den danske rockscene, der har kunnet fejre 40-års jubilæum i branchen.

Det musikalske koncept er nu som dengang keltisk inspireret folk-rock kombineret med egne rocknumre og unikke fortolkninger fra den danske sangskat.Der kan også sagtens dukke bluegrass,skandinavisk folkemusik og blues op på repertoire-planen og den musikalske mangfoldighed gør, at bandet stadig er et suverænt live-band med masser af spilleglæde og vilje til at få musikken helt op at stå på de høje nagler.

Djursland Spillemænd blev for alvor landskendte, da bandet medvirkede på den første Christiania-plade med nummeret”Christianitter, jydske knejte” og siden har orkestret spillet overalt i landet på musikhuse, festivaler,TV, radio,osv.

Med en ny udvidet besætning ,et fornyet repertoire+ 40 års jubilæum i 2014,

er bandet klar til at fortsætte deres”Never ending Tour” med den forrygende blanding af egne rock-numre og keltisk inspireret folk-rock, der altid har kendetegnet Djursland Spillemænd.

Dave Glowatsky: Violin
Helge Sørensen: lead-vocal,el og acc. Guitar,mandolin
Carsten Sørensen: Bas, vocal
Mette Damiri : Vocal
Nikolaj Banke: Trommer
Tommy Kusk: Percussion
Rasmus Stenholm: Hammond B3

DISCOGRAFI:

2015: ” Different people in a Different time”, Flying heart records
2014: ” Nu er dagen fuld af sang”, Jeppe Aakjær sange,Flying heart Records
2011: ”Stay with me tonight”, Flying heart Records
1991: ”Country,blues og en gammel dansk”, Olufsen records
1979: ”Land og Rock”, genlp 113
1977: ”Christiania-pladen”, Sony records
1976: ”Djursland Spillemænd”, genlp 102

140
fr 29 20 huset, hasserigade 10, aalborg Burnin Red Ivanhoe

I 50 år har Burnin Red Ivanhoe været et fast begreb i dansk musik. Altid genkendelig, altid udtryk for en bestemt måde at gå til musikken på, en unik lyd, en særlig holdning til det at spille musik for publikum. I begyndelsen hed det syrerock. I dag er det en del af kulturarven. I årenes løb har Burnin Red Ivanhoe stået på scenen mere end 1.000 gange. Udover i Skandinavien har de været i UK, Tyskland, Frankrig og Indien. De har spillet koncerter og været på koncert turneer med blandt andre Uriah Heep, Incredible Stringband, Jimi Hendrix og Black Sabbath. De har desuden medvirket i mange radio- og tv-programmer foruden i flere film. Ud over et større antal piratudgivelser og opsamlingsplader har de indspillet og udsendt 11 albums, hvoraf flere indgår i enhver rockentusiasts grundsamling. Debutalbummet ”M144” har således status som ét af nyere danske musiks betydeligste udgivelser.

Kim Menzer og Karsten Vogel er som altid i front med både vokal og mange instrumenter. Med det faste hold Assi Roar på bas og Klaus Menzer bag trommerne er én af landets stærkeste rytmegrupper på plads, og med Jens Runge som guitarist og sanger er der sikkerhed for et nyt og meget energisk Burnin, men også et Burnin der bygger på sine egne traditioner og hele musikalske væremåde. Lone Selmer, der som det nu sjette medlem både spiller keyboard og lægger vokalstemmer på, giver fylde og nye muligheder både i de musikalske arrangementer og i et til stadighed overraskende sceneshow.

Med sange som ”Ivanhoe i Brøndbyerne”, ”Tingel-tangel manden” og ”Gong-Gong, the Elephant Song” på programmet spiller Burnin Red Ivanhoe sig lige ind i tre danske generationers musikalske hjerter. Nu er repertoiret desuden styrket med et overbevisende sæt nye numre foruden med genoptagelse af nogle rigtigt gamle, som ingen hidtil har hørt live. Fælles for alle Burnin-job er - udover dette klassiske sæt sange - stor spilleglæde, musikalsk slagkraft, opfindsomhed, mærkelige instrumenter og et uberegneligt sceneshow. Oplevelsen af at være der selv. Den ægte vare

Sted: Salen / 3’eren Dør 19.30 // Show 20.00

Forsalg: Entre: 175 kr. Mad & Musik: 245 kr. (vegetarbuffet kl. 17:30-19:30)

På dagen: Entre: 195 kr.

Arr: Huset

<
fr 29 20 aalborghallerne Suzi Quatro & The Rubettes

Der er lagt op til fællessang i Aalborghallen, når to af 70’ernes musiklegender, rocksangerinden Suzi Quatro og bandet The Rubettes featuring Bill Hurd, giver dobbeltkoncert, der indeholder alle deres kendte 70’er hits.

'Can the Can', '48 Crash', 'Too Big', 'Devil Gate Drive', 'Daytona Demon', 'The Wild One', 'She’s in Love With You', 'Mama’s Boy', 'If You Can’t Give Me Love' og mange, mange flere.

Suzi Quatro var en af 70’ernes helt store rocksangerinder og lå i toppen af hitlisterne gang på gang, fra hun fik sit første gennembrud i 1973 med hittet Can the Can, der solgte over 2,5 mio. plader verden over.

Hendes duet 'Stumblin’ In' med Chris Norman fra Smokie blev ligeledes en topsællert, og i dag har hun solgt mere end 55 mio. plader på verdensplan.

Det engelske popband The Rubettes blev dannet i 1973, og de blev hurtigt kendte for deres fremtoning på scenen i hvide jakkesæt og stofkasketter.

The Rubettes hittede bl.a. med sangen 'Sugar Baby Love'. Hittet lå nummer 1 i hele fire uger, da det udkom, og det blev solgt i mere end 3 mio. eksemplarer over hele verden.

Bandet stod også bag kendte hits som 'Tonight','Juke Box Jive' og 'I Can Do It'.

Bill Hurd, der er frontfigur i The Rubettes, har tidligere spillet med i Suzi Quatros band, og spillede blandt andet også med på hendes hits 'Stumblin’ In' og 'She’s in Love With You' i 70’erne.

Det bliver derfor ikke ukendt for de to 70’er legender at drage til Aalborg sammen og give en stemningsfuld og nostalgisk koncert med alle deres største hits.

Support: The Glam

Program for koncerten 
19.00-20.00: The Glam 
20.20-21.35: Rubettes featuring Bill Hurd 
21.55-23.10: Suzi Quatro

Koncerten er en ståkoncert, men der vil, som altid til ståkoncerter, være adgang til et begrænset antal unummererede siddepladser efter først-til-mølle princippet bagerst i salen.

350
fr - lø 29 - 30 20 Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg IDA CORR 

Ida Corr indtager Intimsalen i Musikkens Hus til efteråret. Glæd dig til festlige popsange og rørende ballader. Den århusianske popsangerinde har rødder i Gambia, og det viser sig ikke bare i hendes smukke glød men også i hendes varme stemme. Ida Corr elsker fest og farver og bringer altid et højt tempo og masser af godt humør, når hun indtager en scene.

Ida Corr har varslet, at der er ny musik på vej, og med det storladne popnummer ”Down” som smagsprøve, tegner det et billede af en hitparade af højeste kaliber.

I foråret deltog Ida Corr i musikprogrammet ”Toppen af poppen” på TV 2, hvor hun imponerede både de andre medvirkende og seerne hjemme i stuerne med sine flotte, festlige og rørende fortolkninger som Gnags’ ”Når jeg bliver gammel” og Carpark Norths ”Within My Reach”.

Ida Corr viser nye sider af sit store talent med et nyt live-setup til koncerten i Musikkens Hus. Hendes største clubhits vil blive omarrangeret, og soul-lyden kommer i fokus. Det bliver en flot aften.

OM IDA CORR Ida Corr er født og opvokset i Aarhus, hvor hun startede sangkarrieren tidligt, da hun som bare 11-årig vandt Børne Melodi Grand Prix med bandet Årgang ´77. Derefter gik det stærkt for den unge sangerinde, der som 16-årig optrådte med sit band på Skanderborg Festival foran flere tusinde mennesker. Nogle år efter debuterede Ida med albummet ”Streetdiva”, og hun fik i 2007 sit internationale gennembrud med megahittet ”Let Me Think About It”, som blev remixet af den anerkendte house dj Fedde Le Grand.

Udsolgt
fr - lø 29 - 30 20, 14, 20 Skråen, Nordkraft, aalborg KREBSENS VENNEKREDS - En helt unik Poul Krebs-weekend på Skråen 29. og 30. september 2017.

Poul Krebs i seks forskellige setups på to dage!

Poul Krebs udgiver den 29. september det nye album ”Maleren og delfinerne på bugten” – og fejrer det med at lave et helt unikt koncertarrangement på Skraaen. Der er tale om en to dages mini-festival hvor publikum kan opleve Poul Krebs i seks forskellige setups i løbet af de to dage.

I KREBSENS VENNEKREDS – PROGRAMMET:

Fredag aften starter Poul Krebs med solo at præsentere sit nye album, incl. akustiske smagsprøver på de stærke sange. Senere på aftenen tager bandet over – med en helt særlig album-koncert, hvor de spiller et af Pouls store albums fra ende til anden.

Lørdag eftermiddag starter med en special præsentation af ”Maleren og delfinerne på bugten” – der vil blive afspillet på et state-of-the-art anlæg efterfulgt af en interviewsession, hvor Poul Krebs fortæller om arbejdet med det nye album og de nye sange. Senere lørdag eftermiddag byder Poul velkommen til en eksklusiv House Of Songs koncert – hvor nogle af hans internationale venner og kollegaer spiller og fortæller om dette helt særlige sangskriver-fællesskab.

Lørdag aften starter med en koncert hvor Poul Krebs og hans faste band spiller hele det nye album – og det hele slutter med en Galla & Greatest Hits-koncert, hvor en række markante gæstesolister dukker op undervejs. Der vil kun være omkring 900 billetter til salg til arrangementet.

Billetterne koster 1015,- kr. – inkl. signeret udgave af ”Maleren og delfinerne på bugten” album og med adgang til hele arrangementet.

Der kan ikke købes billetter til enkelte dele af programmet. I Krebsens Vennekreds bliver eneste lejlighed for at høre Poul Krebs og band i løbet af efteråret 2017!

1015
30 20 det musiske hus, frederikshavn GRARUP ALLSTARS

Margrete Grarup trådte i januar 2016 hovedkulds ind i bandet, blot to uger før en forårstur på 15 koncerter. Den opgave løste hun på det utroligste og alle overgav sig til denne fantastiske sangerinde. Bandet er nu under det nye navn Grarup Allstars tilbage, super sammenspillede og klar til efterårets turné. Forvent blues og soul i absolut topklasse.

Uffe Steen - guitar (Shades of blue)
Palle Hjorth - orgel, kor(Krebs/Falch)
Niels Mathiasen - saxofon(Gnags)
Niels Nello Mogensen - bas, kor (Johnny Madsen)
Esben Bach - trommer(Kenn Lending)
Margrete Grarup - vokal (Uddannet sanger og sanglærer på Nordjysk Musikkonservatorium)

Efter en koncert i Brønderslev 30. januar 2016 skrev pressen:

“…(Grarup Allstars)gav i lørdags sit publikum en berusende og uforglemmelig koncertoplevelse, da det stjernespækkede hold leverede en præstation i verdensklasse. En formidabel behersket og helt igennem overlegen formidling af både nye og gamle blues og soul numre. Koncerten blev fremført med stor seriøsitet og humor og efterlod publikum rørt og stakåndet. En overvældende musikalsk oplevelse udover det sædvanlige. Helhedsoplevelsen springer skalaen. I særdeleshed en fuldkommen enestående koncertoplevelse.”

Om Margrete Grarup:

“Margrete Grarup krydrede med sin stærke vokal lydbilledet og tilførte fløjlsbløde toner, der skabte et magisk univers – En sangerinde der beherskede sine fraseringer sublimt, og som ydmygt gav plads til de andre medlemmer i bandet.”

Lidt historie:

I efteråret 2013 samledes nogle af Aarhus’ og landets bedste musikere i, hvad der med rette måtte kaldes et ”All Stars Band”. Dette drømmehold blæste alle omkuld og viste en håndfuld musikere der pressede og pirrede hinanden til et sammenspil helt i top. Orkesteret fik to år og 30 koncerter med sangerinden Birgitte Laugesen i front og udgav i 2015 cd’en “Playin’ With My Friends – Live”.

Sakset fra facebook efter de første koncerter i 2015:

Fra Dexter, Odense:

“Den seriøst sejeste, bedste, mest svingende, rørende og humoristiske, fanatiske live optræden jeg nogen sinde har hørt og været med til ! Fedt band! Præcision og musikalitet i topklasse.” - “Erik har faktisk en pointe idet han siger, at skal vi finde noget tilsvarende kvalitet i koncerter vi har været til, så skal vi tilbage til Bazar med Peter Bastian osv i deres storhedstid for 20 år siden. Det siger noget om kvaliteten her!”

Et yderst kompetent orkester med stor solistisk styrke bestående at den absolutte elite inden for dansk blues!

170
30 20 Kulturcenter Jammerbugt,
Søparken 2, 9440 Aabybro
ABBAcz & Staying Alive - Cover Night “70’s special edition”

Abba er et af de mest succesfulde bands i historien om popmusik. Tidløse pophits som tiltaler flere generationer over hele verden strøg ud af Bjørn og Bennys ærmer i 70’erne og 80’erne, og mange ønsker bandet tilbage på livescenen for endnu en oplevelse af de originale Abba. Bjørn Ulvæus har dog for længst fastslået at det ikke kommer til at ske. Så dermed synes en Abba-live oplevelse at være udelukket, - og dog…. Tjekkiet har i nogen tid været kendt for sine mere end fremragende hyldestbands, og blandt dem rager ”Abbacz” tårnhøjt op. Bandet som er hjemmehørende i Prag leverer et show i absolut topklasse. Iført originale kostumer og ægte 80’er koreografi leverer bandet et 100% live show, her er ingen maskiner, playback eller andre former for nemme løsninger. Der er 8 optrædende i det højenergiske show. Foruden Abba formationen medvirker bassist, trommeslager og 2 korpiger. Dette er et show i verdensklasse, og her kan man både lytte, synge med - og danse! Der er garanti for genkendelsesglæde når Abbacz går på scenen.

Ikke så snart er Abba gået af scenen i koncertsalen, inden man, forhåbentlig opløftet og fuld af dansehumør, kan fortsætte festen i caféen, hvor Bee Gees – cover bandet fra Aalborg giver den fuld gas indtil over midnat! “Staying Alive”, “Night Fever” & “How deep is your love” er blot nogle af de mange hits fra Bee Gees, som bliver leveret i dette fantastiske og intime tribute show. Som publikum bliver du taget med på en musikalsk rejse tilbage i den lange og gloværdige karrierer som Bee Gees har haft og ikke mindst deres musik som stadig fylder os med glæde her 50 år efter deres første album udgivelse. Bandet bag dette show er alle musikere med en lang musikalsk baggrund og de leverer et professionelt og troværdigt show, hvor de med deres helt egen lyd, fortolker en lang række af de mange hits som Bee Gees har skabt gennem tiden.

250
30 19,30 huset, hasserigade 10, aalborg Gypsy Wagon

Duoen bevæger sig i spændfeltet mellem russisk, sigøjnermusik, folk og etnisk musik. Det eneste ægte sigøjnerband i DK! :-) Publikum inviteres på en musikalsk rejse i vores sigøjnervogn sammen med et ungt par, som er løbet hjemmefra, fordi de ikke måtte gifte sig med hinanden for deres forældre. Hvordan vil det gå dem? Finder de lykken? Kom med og find ud af det - oplev en hed ørkenblæst fra Sahara, bastard-gypsy med ben i næsen fra England, vodka-polka fra Rusland, flamenco-woodoo fra Spanien m.m.

Gypsy Wagon er: Kirill Gedde (guitar, balalajka, sang) og Dan Selchau (bulgarsk kaval fløjte, kor)

Gratis adgang

Sted: Husets Cafe / 2eren Vegetarbuffet: 85 kr. Buffet: 17:30 - 19:30

Vegetarbuffet KUN VED FORSALG via “Køb billet” >

Arr: DANSK - RUSSISK forening, Aalborg

0
30 21 kappelborg, skagen TROUBLE CATS 30/09 2017

Det danske blues og rootsrock-band Trouble Cats er beviset på, at katte har flere liv end de fleste, når de i 2017 fejrer 30 års jubilæum på den danske bluesscene. De 4 hankatte er i dag i absolut topform og gæster Kappelborg til september.

Line Up: 
Henrik Hansen, mundharpe, vokal 
Martin Blom, guitar, vokal 
Morten Brauner, bas, kor 
Henrik Thorsen, trommer

i SALEN Baren åbner kl. 20 Unummererede siddepladser

ARRANGØR Arrangeret af Kulturhus Kappelborg.

170
30 21 Studenterhuset, aalborg AFENGINN + SUPPORT 

Afenginn har eksisteret siden 2002 og er blevet lidt af en institution på den danske musikscene. Deres blanding af østeuropæisk og nordisk folkemusik, brug af skæve taktarter og iltre udbrud samt inspiration fra klassisk musik har indbragt dem talrige priser herunder fire Danish Music Awards og har sendt dem ud på turneer i Europa, USA, Canada og Australien.

https://www.facebook.com/pg/studenterhuset.aalborg/events/ 

80
           
       
   
 
           

tilmeld dit arrangement

Opdateret 17. september 2017 af Søren Berg Olesen