Musik i Nordjylland - August 2018

Dag

Kl.

Sted

Arrangement

> > 2. juli

 til

 17. aug

Kirker i Hele vendsyssel

Vendsyssel festival 2018

UGE 32 (6. august – 12. august)

12. august Saltum Kirke NB! kl. 15.00 Rilke Ensemblet (svensk kor + 3 musikere) – Dirigent: Gunnar Eriksson

to - sø 9 - 12 > > aalborg opera festival 2018

Operapladsen i Rebild 12 08 13:00 Opera i Rebild

Opera i Rebild 2018

For 17. gang byder Opera I Rebild velkommen til koncert i Rebild Bakker. For anden gang er koncerten den festlige afslutning af Aalborg Operafestival, der flyttede sin opførelsestermin fra marts og hen til august, så den kom til at passe med Opera I Rebild. Samarbejdet mellem de to institutioner – som også omfatter Aalborg Symfoniorkester og Den Jyske Opera - sikrer, at der virkelig er gang i operaen i Nordjylland om sommeren!

Temaet for årets Opera I Rebild er ”Skæbnesvanger Kærlighed” og der lægges ingen fingre imellem!

Årets solister er nogle af de ypperste repræsentanter for dansk opera; en blanding af nyt talent og mere rutinerede sangere i godt selskab med Aalborg Symfoniorkester og Den Jyske Opera´s Kor.

Francine Vis, mezzosopran David Danholt, tenor

Den hollandsk fødte, men delvist dansk uddannede mezzosopran Francine Vis, der debuterede fra Operaakademiet i 2013 og på Det Kgl. Teater i 2012.

David Danholt, tenor, har sunget på både Den Jyske Opera, Det Kgl. Teater og operascener i hele verden.

Johan Reuter, baryton, har været fastansat på Det Kgl. Teater siden 1996 og har desuden sunget på de fleste store scener i Europa og resten af verden.

Dirigenten Giordano Bellincampi har vi haft glæde af ved flere tidligere koncerter. Efter han sluttede som chef for Den Jyske Opera er han blevet chefdirigent for flere prestigefyldte symfoniorkestre i både Europa og resten af verden.

Til at holde sammen på programmet, intrigerne og al den skæbnesvangre kærlighed, kommer på 7. år Opera I Rebilds ”faste” konferencier Preben Kristensen, der i år kan fejre sit 40-års skuespillerjubilæum

 

Refektoriet, Aalborg Kloster 12 08 14:00 Orfeus og Eurydike

Folkekirkens Hus 12 08 16:00 Stjerner på vej

Kunsten 12 08 17:00 Opera at an exhibition

Skalborg Kirke 12 08 19:30 Opera & bobler

fr - sø 10 - 12 > Livø livø jazz 2018

søndag

08.30 PÅ KROEN - MORGENMAD
10.00 - 11.30 PÅ PALLERNE - LIMFJORDENS SØNNER
10.45 - 11.45 PÅ HAVNEN - LØGSTØR PARADERS

fr - ti 3 - 21 > > dokkedaldagene 2018

AUG.12 Orgelkoncert i Dokkedal kirke Sø. 12.00 · Organiseret af Dokkedal dagene - Musik langs kysten

Dokkedal Kirke Storvorde, Danmark

Umiddelbart efter dagens gudstjeneste i Dokkedal kirke, afholdes der orgelkoncert med Peter Emil Ryom, kl 12.00. Koncerten vil indeholde fællessang, mesterværker fra barokken og renæssancen, folkelige indslag samt skøn velklang fra romantikken.

Peter Emil Ryom er uddannet organist fra Det Jyske Musikkonservatorium og er til daglig ansat som organist i Bistrup kirken i Hjørring.

AUG.15 Sommerkoncert On. 19.30 

Dokkedal Kirke Storvorde, Danmark

Sommerkoncert med Smedegaard&Sloth feat. Jan Harbeck og Kenneth Dahl Knudsen

Margrethe Smedegaard og Ole Sloth har i flere år spillet koncerter sammen, og i år er duoen udvidet med de to anerkendte jazz musikere Jan Harbeck og Kenneth Dahl Knudsen. Sammen har de fundet en platform, hvor udtrykket ikke altid er entydigt klassisk eller rytmisk - men ofte en slags "midt-imellem". Denne aften vil være i sommerens tegn og programmet vil have strejf af de lyse nætter, jazz, nordiske folketoner og sensommer.


AUG.17 Korkoncert med Al Dente Fr. 19.30

Mou Kirke Storvorde, Danmark

Det bliver et glædeligt gensyn, idet koret ved flere tidligere lejligheder har besøgt Mou kirke og har begejstret med deres dejlige stemmer. Al Dente kommer fra Aalborg, og kan i år fejre 25 års jubilæum. Koret består af 13 rutinerede sangere. Det startede for 20 år siden med ni sangere fra koret ved Vor Frue Kirke i Aalborg, som efterhånden voksede til 13 sangere. Korleder Erik Nød Sørensen siger: ”Nu, som før, tilstræber vi et højt kunstnerisk niveau og vi udnytter de muligheder, som et lille kor har med hensyn til fleksibilitet og dynamisk variation. Derfor navnet – ”Al Dente” - som nok mest kendes fra gastronomiens verden - f.eks. pasta skal være 'al dente', altså ikke gennemkogt, men stadig med bid i. Og det mener vi, at vores musikalske udtryk har: Vi lægger spræl til det traditionelle korudtryk”. Kom og hør et dejligt program med klassiske korsange, evergreens og pophits!

TIRSDAG D. 21. AUGUST KL. 19.00 inviterer Vildmosekoncerter til koncert i samarbejde med Thy Masterclass Vildmosekoncerter, Kystvej 224, Dokkedal, 9280 Storvorde www.vildmosekoncerter.dk

En koncert i samarbejde med Thy Masterclass Blæserkvintet fra Michigan, USA.

Ayana Terauchi, fløjte 
Laurel Wellman, obo 
Jakob Lenhardt, klarinet 
Tommy Militello, horn 
Trevor King, fagot

På programmet er værker af G. Ligeti, Seks Bagateller, S. Hvidtfelt Nielsen, Scenarier, A. Dvorak, Strygekvartet nr. 12

Thy Masterclass blev grundlagt i 1994. Siden har unge talentfulde musikere fra hele verden mødtes med professorerne – fem internationalt kendte kunstnere og pædagoger – for sammen at opføre stor kammermusik ved koncerter i hele det nordvestjyske område i og omkring Thy – og også i år som i de seneste 2 år ved Vildmosekoncerter ved Kattegat i Lille Vildmose. Thy Masterclass finder sted i tidsrummet 16.8.-26.8.18 Thychambermusicfestival.dk 

Billetsalg på tlf. 24 63 38 81 eller e-mail: vildmosekoncerter@live.dk 

lø - sø 11 - 12 eftrm. - aften strandby havn Strandby havnefest

musik bl. a:

Søndag:
kristian nefer
thomas Pedersen

> > 2. juli

 til

 17. aug

Kirker i Hele vendsyssel

Vendsyssel festival 2018

UGE 33 (13. august – 19. august)

13. august Løkken Kirke kl. 19.30 Morten Kargaard Septet

13. august Bistrupkirken, Hjørring kl. 19.30 Kammerkoret Al Dente – dirigent Erik Nød Sørensen

14. august Sct. Catharinæ Kirke kl. 19.30 Ensemble Hovaldt – messing og orgel

14. august Bangsbostrand Kirke kl. 19.30 Hymn to freedom

15. august Karup Kirke kl. 19.30 Den danske Salmeduo – Christian Vuust, saxofon – Hans Esbjerg, piano

15. august Hirtshals Kirke kl. 19.30 Michael Rosenfeldt, orgel

16. august Den Gamle Station, Hirtshals kl. 19.30 Pierre Dørge & New Jungle Orchestra

16. august Jetsmark Kirke kl. 19.30 Kammerkoret Dorimus , Tessa Kiilsholm, sopran – Peter Schüsler, orgel dirigent Doris Kjærgaard

17. august Musikkens Hus, Aalborg kl. 19.30 Afslutningskoncert: ON´18 Orkester Norden – Dirigent: Fredrik Burstedt – Vikingur Ólafsson, klaver

on 15 20 Kurt Malmberg, Lars Liensvej 15, Blokhus Schwåmpies venner. 

Hjemmebryggere, folkemusik og Schwåmper oppe norden fra : Det er ellers pæne mennesker , der bor på den egn. Men i alle samfund er der nogen, der li´som falder udenfor. Ikke passer ind i rammerne -----og heller ikke gør noget for at komme til det.

Deroppe Nordenfjords er betegnelsen " Schwåmp " alment kendt. Det nærmeste retskrivningsordbogen kommer det, er " svumpukkel ". Og selv om de to ting langt fra er det samme, er det nu alligevel ikke helt galt.............

Schwåmperne mæsker sig mere end nogensinde tidligere på Brønderslev kanten.

Situationen er uden kontrol, og tilsyneladende er det hele godt på vej til at løbe aldeles grassat. Men et lille lys i mørket er der da : En kreds af borgere med hjertet på rette sted og den rigtige sociale indstilling begynder nu at røre på sig . " Schwåmpis Venner " kalder de sig. Og taktisk klogt har de placeret et ben godt og solidt i den Vendsysselsk råddenskab. De angriber problemer inde fra.

Schwåmpi er en utiltalende lille kreds af sammenspiste personer, som for nogle år siden startede en hjemmebryggerklub. Senere blev den udvidet til at omfartte kulinariske fornøjelser.

Men det var ligesom, der manglede noget, når herrerne bænkede sig ved de veldækkede borde : MUSIKKEN.

Og så dannede vi " Schwåmpis Venner " fortæller Per Hansen , 31 år og lærer fra Jerslev Skole øst for Brønderslev. I " Schwåmpis Venner "nyder han så stor tillid, at han er betroet opgaven til at spille banjo. Per Hansen lægger ikke skjul på, at han i det hele taget ikke bryder sig særligt meget om de øvrige medlemmer fra folkemusik gruppen,

men nærmest er med i et forsøg på at få dem tilbage på den rette vej.

Nogen hemmelighed er det heller ikke, at vennerne generer hinanden efter bedste evner og iøvrigt som helhed står som en glimrende eksponent for nordjysk lune.

to 16 19,30 musikkens hus, aalborg Ungdomssymfonikerne

Norges Nasjonale Ungdomsorkester er kendt for sit høje musiske niveau og opfattes som blandt de bedste af sin slags i Europa.

Hvert år afholder orkesteret auditions, hvor kun de bedste, unge musikere kommer gennem nåleøjet.

Lige siden Norges Nasjonale Ungdomsorkester blev grundlagt i 1973 har det arrangeret intense sommerkurser, hvor omkring 100 lovende musikstuderende har fået mulighed for at blive undervist af lærere, dirigenter og solister af høj, international standard.

Hvert år afholder Norges Nasjonale Ungdomsorkester adskillige koncerter under en festival i hjembyen Elverum, ligesom orkesteret turnerer rundt til andre festivaler og koncertsteder i hele verden. De har spillet sammen med nogle af verdens mest anerkendte solister og dirigenter. De har blandt andet også gæstet Tivoli i København med en koncertrække. Under festivalen Young Euro Classic i Berlin har Ungdomssymfonikernes givet koncert to år i træk (2015 og 2016), hvor de af den internationale presse blev beskrevet som nogle af højdepunkterne.

De seneste år har Ungdomssymfonikerne spillet med dirigenter og solister som Juanjo Mena, Vasily Petrenko, Christian Vásquez, Andrew Manze, Leif Ove Andsnes, Truls Mørk, Solveig Kringlebotn, Håkan Hardenberger, Barbara Hendricks, Henning Kraggerud, Håvard Gimse, Arve Tellefsen, Elisabeth Nordberg-Schulz og Ole Edvard Antonsen.

Norges Nasjonale Ungdomsorkester er - udover et højt, kunstnerisk niveau - kendt for et godt socialt miljø og læringsmiljø. Medvirkende

Dirigent: Johannes Gustavsson

Solister: 
Ann-Helen Moen (sopran), 
Kari Postma (sopran) og 
Håvard Stensvold (bass-baryton) 

Program:
Anders Hillborg: Eleven Gates

Edvard Grieg (1843-1907):
Solveigs sang (fra op. 23)
Våren (fra op. 33)
Ved Rondane (fra op. 33)
En svane (op. 25, no. 2)
Zur Rosenzeit (op. 48, no. 5)
Ein Traum (op. 48, no. 6)

Carl Nielsen (1865-1931): 
Symfoni nr. 3, op. 27 (1910/1911)

to 16 20 freddy's bar, havnegade, frederikshavn nalle and his crazy ivans
to - lø 16 - 18 > Plantagevej 18, 7700 Thisted

 

 

 

 

 

Alive festival 2018

 

 

program

to - sø   16 - 19  >  aalborg by den blå festival 2018

Der er to store udendørs scener med festivalens hovedprogram, og dertil er der koncerter på rigtig mange af byens cafeer, værtshuse, gallerier, spillesteder - samt i butikker og på gader og stræder

Programmet 

Onsdag 15. august
Aalborg Slotskro, 19.00, New Orleans Four

Center for Dansk Jazzhistorie 
16.00 Salvador Olmos Solo
20.00 Jens Fisker/Mariusz Prasniewski
21.00 Morten P - Jazz Iterations
22.00 Kenny ´s Corner #11

Ulla Terkelsen 19.00 It Isn’t Beethoven, Mama

Hasseris Kirke 19.30 Pierre Dørge & New Jungle Orchestra

Aalborg Teater 20.00 Jazzteateret

John Bull Pub 21.30 The Mood Killers

Torsdag 16. august
Jazzscenen • Gammeltorv
16.00 Prime Time - Børnejazz
19.30 East Harbour Jazz Band

Bluesscenen Toldbod Plads
16.00 Overalls
17.30 Dewl
19.00 Katrine Schmidt
20.30 Bach, Larsen & Thrane

Kystens Perle 15.00 Malthe Nielsen og Henning Jensen

Langes kunsthåndværk 16.00 Ensemble Skagerrak

La Casa Latina 17.00 Dabašinskaite/Olmos Duo

Kronborg, Egholm 18.00 HP Lange Band og buffet

Klaverstemmeren 18.30 Double Dad n son

Center for Dansk Jazzhistorie
16.00 Peter Jensen - basunist
20.00 Jakob Sørensen/Mads Houe
21.00 Brem/Jakobsen

Ulla Terkelsen 20.30 Jazzpunch feat. Margrete Grarup

Duus Vinkjælder 21.00 Wash

Cafe Frederiksberg 21.30 Bluesjam m Casper Dybdahl

John Bull Pub 21.30 Tim Lothar & Svante Sjöblom

Kulturfærgen Om:Form 22.00 Jazz Jam Session

El Mariachi 22.30 Jimi And Double Of Trouble

Fredag 17. august
Jazzscenen • Gammeltorv
13.30 Herøya Musik Korps
14.45 Halle & Fisker Duo
17.30 Georgia Swing
19.30 Jazz Vegaz

Bluesscenen • Toldbod Plads
16.00 Pierre Dørge & New Jungle Orchestra
18.00 HP Lange
20.00 Big O & The Blue Quarters
22.00 Delta Blues Band feat Miriam Mandipira

Tempo 14.00 Miriam Mandipira & Troels Jensen

Kystens Perle 15.00 Muleskinners

Klaverstemmeren 19.30 Jan Harbeck Quartet

Center for Dansk Jazzhistorie
16.00 Freja Würtz Kvartet 
17.00 Katrine Schmidt -
18.00 Single Cask m/gæster -

Huset 17.00 Kvinden i Buret

Promenaden 17.00 PÅ

Taverna Zorba 18.00 Salvador og Jimmy Flamenco-Jazz Duo

Utzon Center 19.00 Ensemble Skagerrak

ArtRoom/1000Fryd 
20.00 Jens Fisker Trio Feat. Kasper Tranberg
21.00 Jakob Myginds Triangel møder Tokant
22.00 Morten Poulsen/Giuseppe Doronzo

Vino Y Pintxos 21.00 Tim Lothar & Peter Nande

Duus Vinkjælder 21.00 WASH/Esben Kjær Quintet

Kulturfærgen Om:Form 22.00 Jazz Jam Session

El Mariachi 22.30 Jesper Theis & Xiscu

John Bull Pub 23.00 Big Creek Slim Band

Lørdag 18. august
Jazzscenen • Gammeltorv
12.00 Herøya Street Parade
14.00 JazzCats
16.45 PS Swingband
19.30 Swingtime Big Band

Bluesscenen • Toldbod Plads
12.00 The Two (CH)
14.00 Thorbjørn Risager Duo
16.00 Jesper Theis Delta Roots Band
18.00 Friend Okra
20.00 Ida Nielsen & Band
22.00 Diunna Greenleaf (US)

Søgaards Bryghus
12.00 Ølsmagning med Mik Schack og koncert med Big Creek Slim

Klaverstemmeren 
13.00 Salvador Olmos Quartet
14.30 Houe/Hejlesen 

Tempo 13.00 Svante Sjöblom, Jesper Theis & Xiscu

Center for Dansk Jazzhistorie 14.00 Line Mortensen

Aalborg Slotskro 14.30 Jazz Jam med Olmos/Munk/Halskov Trio

Kystens Perle 15.00 The Swinging Hot Dogs

Vino Y Pintxos 21.00 The Two (CH)

ArtRoom/1000Fryd
20.00 Mads Houe’s Ethnic Breeze
21.00 Thomas Albæk’s Abandoned Trio

Duus Vinkjælder 21.00 Wash

Kulturfærgen Om:Form 22.00 Jazz Jam Session

El Mariachi 22.30 Ole Frimer & Olav Poulsen

John Bull Pub 23.30 Fried Okra

Søndag 19. august
Jazzscenen • Gammeltorv
10.00 Limeriver Jazzband & Jam Session

fr 17 15 - 18 skagen bryghus mads toghøj
fr 17 19 Lønstrup Café-Bio, Lønstrup Gl. biograf, Strandvejen 100, Hjørring Nalle and his crazy Ivans.

Danmarks førende rock- og soulsanger Nalle er efterhånden lige så kendt for sine fortolkninger af blues- og rootsmusik.

Vor Nalle er intet mindre end en kæmpe legende i dansk rockmusik.

Fra kopien af "In the Midnight Hour" over "Jeg kan li' store babser", "Go'e gamle fru Olsen" og "Amanda" til "It's a Wonderful Life".

fr 17 20 skovdalen, aalborg Skovrock - MICHAEL FALCH & DÉT BAND & Lis Sørensen

Vi inviterer til dobbeltkoncert med to sangskrivere og sangere der begge er en stor del af vores musikalske opvækst, og som begge stadig er yderst populære og aktuelle.

Michael Falch Band Michael Falch så meget i vælten, som har ikke har været det siden sin vilde ungdom.

2017 var et aktivt år med deltagelse i den seneste udgave af Toppen af Poppen og de anmelderroste ungdomserindringer, ’Til grænsen’ samt det vellykkede samarbejde med Poul Krebs i KrebsFalch.

Nu retter MICHAEL FALCH & DÉT BAND så blikket mod en elektrisk sommer 2018 – for Falch bliver det intet mindre end hans mest omfattende festivalsommer siden MALURTs storhedstid.

Falchen skruer nu op for energien omgivet af DÉT BAND, der med brødrene Lars og Troels Skjærbæk, Peter Dombernowsky og Mikkel Damgaard regnes for ét af landets allerstærkeste rockbands.

Koncerten i Skovdalen vil byde på en Michael Falch og et gnistrende rockband, der leverer et heftigt og moderne rockshow, der også inkluderet alle de største hits som ’Mød mig i mørket’, ’Superlove’, ’I et land uden høje bjerge’, ’Sommer på vej’ og ’Den eneste i verden’.


Lis Sørensen 
Lis Sørensen er stadig på toppen. Skråen (og alle andre spillesteder) melder udsolgt når hun kommer på besøg med sine eviggyldige sange der bliver ved med at lyde friske og vedkommende.

Hun har sunget i Shit & Chanel, Ane Linnet Band og er også kendt for sit samarbejde med Sebastian som gav hende sangen "Stille før storm". I 1983 sprang hun ud som solist med albummet "Himlen ned på jorden" og hun har tilføjet sange som "Tæt på Ækvator", "Verden er i farver" og "Mine øjne de skal se" til den danske sangskat. Det er sange der har samlet publikum på tværs af generationer.

fr 17 21 kappelborg, skagen BLUES BEATLES 

Festen fortsætter, når brasilianske Blues Beatles til august fortsætter, hvor de slap, sidst de fik taget til at lette på Kappelborg!

Bandet Blues Beatles har eksisteret siden 2013, hvor 5 brasilianske bluesmusikere med en forkærlighed for Beatles fik den idé at mixe Beatles og blues. Det skete en dag, da forsangeren Marcos Viana spurgte "Why don't we mix these things we love to play together?" Og det har de så gjort. De lagde ud med en bluesy udgave af Ticket To Ride, der hurtigt nåede over 2 millioner visninger online. Blues Beatles arrangerer de kendte klassikere med en kombination af blues og soul, og indlægger instrumentale soloer og improvisation, som er typiske elementer inden for bluesgenren.

Vi glæder os til et gensyn med det fantastiske, energisk og medrivende band!

18 15 kappelborg, skagen OPERETTEKOMPAGNIET - operahits & operetteperler 

For første gang i lang tid gæster OPERETTEKOMPAGNIET, alias tenor Thomas Peter Koppel, gæstesopran Signe Asmussen og pianist Carol Conrad, Skagen til august, når de med et festprogram ud over det sædvanlige indtager scenen på Kappelborg.

Kompagniet turnerer i det ganske land, og er velbevandrede på de nordjyske breddegrader. Tidligere ramte deres produktion af Lehárs usvigelig populære Den Glade Enke, såvel Nykøbing Mors, Thisted og Frederikshavn med stor succes, - og så har de ligeledes koncerteret fra Viborg over Skive og Roslev til Læsø.

Publikum kan glæde sig til alt godt fra operaens og operettens verden, krydret med overraskelser fra den italienske og nordiske sangskat. Det bliver hit på hit, en ren ønskekoncert, der åbenbares for et ganske givet talstærkt publikum!

Medvirkende: Thomas Koppel, tenor Carol Conrad, piano Signe Asmussen, gæstesopran

lø - sø 18 - 19 12 - 24 Det Musiske Hus, Rådhus Allé 98, Frederikshavn SQUEEZEBOX 

International Harmonikafestival

Danmarks (nye) harmonikafestival – SQUEEZEBOX festival (skwi:sboks) – løber endnu engang af stablen. Det sker lørdag den 18. august (uge 33) fra kl. 12.00 til 24.00 i Det Musiske Hus i Frederikshavn.

Igen i år byder vi på et spændende og anderledes program, der både tilfredsstiller og udfordrer dig, der elsker harmonikaen.

Som festival har vi stor fokus på den hele oplevelse og vi sætter en ære i at give vores gæster den bedste oplevelse. Musikken præsenteres i skønne lokaler, der inviterer til alt fra både dans, fest og farver til intime koncerter, debatter og ikke mindst buskspil. Beværtningen er af højeste kvalitet ligesom lyd og teknisk udstyr er topprofessionelt.

Vores overordnede mål er helt simpelt at give så mange mennesker som muligt kendskab til harmonikaens kapacitet. At få flere unge til at spille på instrumentet samt at gøre instrumentet mainstream.

19 13 og 15 Jættestuen Blakshøj, Blakshøjgårdvej 8, Frederikshavn Jættestuekoncerter i Blakshøj v. Frederikshavn. 

Følg med ind i den 5.200 år gamle jættestue og hør en musikalsk fortælling fra de ældste tider. Hanne Methling bringer vores forfædre til live i nye sange og foredrag om stenalderens jægere og bønder. 

Arrangeret af Hanne Methling. Søn. d. 19. august 2018, kl. 13 og kl. 15.

Køb billet på 30826013 evt. sms. Der er plads til 20 tilhørere ad gangen.

19 19,30 Dorf Gl. Skole, Dorfgade 3, Dorf Kirkeby, Dronninglund Niklas Sivelôv, klaver

Pianist Niklas Sivelöv er en hyppig gæst i Dorf gl. Skole. Han har et stort program som solist og kammermusiker over hele verden, har modtaget utallige priser og udmærkelser, bl.a. Dannebrogsordenen, og har mange indspilninger bag sig. 

den næste i Malmø den 22. august. (hans egen 3. klaverkoncert.) Han er kendt for improvisationer, og hans tekniske overlegenhed skaber rum for fortolkning og personlig udtryk.

Program:

J. Haydn: Sonate h mol
L.van Beethoven: Sonate nr. 30 opus 109
W. Stenhammar: Fantasi nr. 1 opus 11, 2 sange (arr. Sivelöv): I skogen, Fylgia, Impromptu
A. Piazolla: 3 stykker
A. Ginastera Danzas Argentinas

ti 21 19,30 Hulsig Kirke, Hulsigvej 2, Hulsig, Skagen Trompet koncert. 

Med trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen, Christianskirken i København.

on 22 19 Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, Hjørring Tour de Tango & Aalb. Symfoniork. 

Vi strækker sommeren lidt endnu med sydlandske stemning. Passion, lidenskab, stamina og intensitet er ord, vi forbinder med den argentinske tango.

Med Piazzollas fantastiske toner på programmet oplever vi det hele på én gang. Det italienske fænomen Mario Stefano Pietrodarchi tager os med sin bandoneon med på en rejse til Argentina og stemningen fra de mange lokale tangobarer. 

Efter koncerten kan man prøve de inciterende trin under kyndig vejledning af Susanne Sangill. Kl. 19:00 Koncert i foyeren med ca. 22 musikere fra Aalborg Symfoniorkester. Under koncerten vil der blive danset tango under et par af numrene. 
Kl. ca. 20:00 pause 
Kl. 20:20 Tango/melango workshop Hvis vejret er godt, afholdes dette arrangement udendørs. Ellers afholdes dette i foyeren. 
Senest kl. ca. 22:00 slut Teater Caféen HOS UFFE og de vil lave en speciel tangodrink.

on 22 20 Kurt Malmberg, Lars Liensvej 15, Blokhus The Muleskinners. 

En af landets ypperste repræsentanter for American Folk befinder sig i Nordjylland, nærmere betegnet Aalborg.

Her har The Muleskinners de sidste mange år henrykket lokalbefolkningen med rustikke, humørfyldte og virtuose udgaver af alle mulige og umulige udgaver af folk, country og bluegrass klassikere.

Orkestrets medlemmer er alle fuldtids professionelle musikere og opererer i mange forskellige sammenhænge og genrer hvilket medvirker til det store underhold-ningsmæssige og musikalske overskud , der altid præger koncerterne.

to 23 19,30 musikkens hus, aalborg Tour de Tango 2018 

Arrangør: Aalborg Symfoniorkester i samarbejde med nordjyske tangoforeninger

Vi strækker sommeren lidt endnu og spiller med på den sydlandske stemning, når vi skruer gulvvarmen op på fem og inviterer publikum med på en Tour de Tango rundt i det danske regionale sensommerland.

Passion, lidenskab, stamina og intensitet er ord, vi forbinder med den argentinske tango. Med Piazzollas fantastiske toner på programmet oplever vi det hele på én gang. Det italienske fænomen Mario Stefano Pietrodarchi tager os med sin bandoneon med på en rejse til Argentina og stemningen fra de mange lokale tangobarer. Efter koncerten kan man prøve de inciterende trin under kyndig vejledning af Susanne Sangill. 

Dirigent: Nikoloz Rachveli

Solist: Mario Stefano Pietrodarchi, bandoneon

Dansere: Lotte Thrane og Brian Falk (Tango Malevaje, Aarhus)

to 23 20,30 huset, hasserisgade 10, aalborg TEITUR MAGNÚSSON, ARNLJOTUR, MADS MOURITZ, JOHAN SEGERBERG, JACOB FUNCH, INGIBJÖRG ELSA TURCHI og CISSER.

Tværnordisk superensemble præsenterer nordisk stonerfolk, psychedelia og newage...

Bandet har i fælleskab komponeret helt ny musik, som du først kan høre til koncerten, men medlemmerne kan høres her i deres lokale konstellationer her

fr 24 19 Sct Knuds Kilde, Åstrupvej, 9800 Hjørring QUEEN MACHINE & BRYAN ADAMS TRIBUTE - DOBBETKONCERT

Dørene åbnes kl 18

Billetsalg:
A Z Hjørring
Spar Lønstrup
Ticketmaster

fr 24 19 Hals Kirke, Østergade 30, Hals Koncert og øl-smagning i teltet foran Hals Kirke 

Guitarist, kirkesanger og Øl-entusiast Steen Carlsen har sammensat et program, hvor vi ud over at smage på 8 forskellige øl, også får mulighed for at høre nogle smukke musikstykker på guitar.

Dette foregår i teltet foran kirken til middelalderdagene.

fr 24 20 skovdalen, aalborg Skovrock - dizzy mizz lizzy & carl emil petersen

Dizzy Mizz Lizzy tager på sommerturné

Danskerne kan ikke få nok af den populære trio, og publikums kærlighed er den bedste brændsel

for Dizzy Mizz Lizzy, der stævner ud på en ny turné i sommeren 2018 med helt friske sange

Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis-Larsen overraskede mange, da de i foråret 2016 udgav Forward In Reverse; deres første album med nye sange i godt 20 år. Den lange pause havde været god for deres kreativitet, og publikum kvitterede ved både at købe albummet ind på hitlistens førsteplads og strømme til bandets koncerter i titusindevis.

”Vi var stadig sultne og inspirerede, da turneen var forbi, og havde alle tre en stor lyst til at fortsætte de gode takter i studiet.”

Resultatet udkommer formentlig på et album i 2018, men Dizzy Mizz Lizzy kan ikke vente med at præsentere nogle af de helt nye sange for deres store og trofaste publikum, og derfor har gruppen valgt at turnere rundt i det danske sommerland i 2018.


CARL EMIL PETERSEN

Carl Emil Petersen debuterede 5. oktober med sit første soloalbum, Natradio. Klassikere som "Frit Land", "Halvnøgen" og "København" har fået et kuld stedsøskende og hermed klar til sammen at drage ud til en voksende publikum skare.

25 20 bas,
brønderslev
Ann-Mette Elten - akustisk duo

først kendt som forsanger i ”På Slaget 12”, har også gjort sig som solist indenfor flere genrer.

25 21 kappelborg, skagen Big Creek Slim's Mississippi Juke Joint Blues 

En ”juke joint” er et amerikansk fænomen. Et mindre sted, ofte blot et træskur, hvor folk kom – eller kommer – og spiller terninger, drikker hjemmebrændt sprut, danser, morer sig og lytter til live bluesmusik.

På Kappelborg kniber det med det hjemmebrændte sprut, men ellers det perfekte sted for en svedig omgang Juke Joint Blues... - g denne aften spiller Big Creek Slim Band vaskeægte Mississippi Juke Joint Blues. - Det bliver en svedig omgang udadvendt blues med gang i - og det bliver svært at sidde stille!

Big Creek har en stemme og feelin’ uden lige. Når man hører ham synge får man et chok…..det går rent ind – er råt og nærværende og tryllebindende! I løbet af de seneste ti år har han udviklet sin egen stil, der har dybe rødder i den sorte blues. Han har vundet flere musikpriser de seneste år - senest Danish Music Award for bedste danske bluesalbum "Good Mill Blues. i 2017. Med sig på mundharpe har han Peter Nande, der er kendt for sin udadvendte stil og virtuose spil. På solid backin’ glæder vi os til Asmus Jensen på trommer og Henrik Poulsen på bas.

Big Creek Slim har gæstet Kappelborg tidligere - blandt andet i selskab med den fabelagtige Miriam Mandipira - også en forrygende aften, hvor taget lettede, og det var svært at sidde stille...

26 19,30 Dronninglund Slotskirke, Slotsgade 8 B, Dronninglund Thisted Kirkes Drenge-Mandskor. 

Thisted Kirkes Drenge-Mandskor har eksisteret siden 1982 og har under korets tidligere leder, Preben Nørgaard Christensen, med tiden udviklet sig til et af Danmarks bedste drenge-mandskor med et.

Fornemt internationalt ry. 
Ud over sit daglige virke med højmesser og koncerter i Thisted kirke er koret meget efterspurgt og giver således 25-30 koncerter årligt i ind- og udland. Invitationer har bragt koret vidt omkring på adskillige koncertturneer i Europa, Australien og fire turneer i USA ( senest sommeren 2017), alle arrangeret i samarbejde med danske ambassader og generalkonsulater i Europa, Australien og USA. 

Ved siden af arbejdet ved Thisted kirke er koret også en ofte brugt samarbejdspartner med Aalborg Symfoniorkester og Musikkens Hus med 2 -4 årlige produktioner. Korets leder siden 2015 er organist og kantor Niels Granvig, som er fortsat med arbejdet fortsat at fundere og udvikle korets høje niveau. Koncertprogrammet vil bestå af danske og nordiske sommersange samt engelsk kormusik.

on 29 19,30 freddy's bar, havnegade, frederikshavn Open Mic – Talent Night 7

I samarbejde med Freddys Bar, som er byens førende pub live-spillested, ønsker Det Musiske Hus at importere lidt af den gode, amerikanske musikkultur, der giver sceneplads til de lokale talenter, sangskrivere, enkeltartister og bands. Og vi gør det med en toptunet, professionel trio, der hver gang har forberedt aftenen og aftalt numre med de lokale talenter, der ønsker at optræde. Trioen består af Morten Sidenius, Tove Sørensen og Janus Bechmann – der her fortæller lidt om hans egne oplevelser med OpenMic kulturen:

“Jeg har brugt meget tid i USA som musiker og har spillet på mange open mic’s eller været tilhører. Og inspireret af mine oplevelser, syntes jeg, at vi i Danamark har brug for et lignende koncept og at vi i kraft af vores Regionale spillesteder, Kulturshuse og spillesteder generelt, har den perfekte ramme. Der er brug for et ’rum’, hvor både vores mange unge dygtige talenter og de mere erfarne inden for musikken, kan prøve deres materiale af og møde et rigtigt live publikum. I dag er det sådan, at det er utroligt svært at komme ud og spille som solist eller band, uden man er et allerede etableret navn. Med Open Mic kan vi skabe eller understøtte et lokalt musikmiljø, hvor musikken bliver spillet og hørt“.

29 aug -
13 okt.
19,30 Aalborg Teater, Jernbanegade 11, Aalborg West Side Story

Glæd dig til en af de største forestillinger gennem tiden når vi i samarbejde med Aarhus Teater danser stjernerne op over Manhattan i den anmelderroste ikoniske musical.

Med Leonard Bernsteins musik og Stephen Sondheims sangtekster har West Side Story siden premieren i 1957 på Broadway vist sig som en af de mest slidstærke og elskede i musicalens Hall of Fame. Scenen er sat med to rivaliserende ungdomsbander i gaderne i New York. Men omdrejningspunktet er kærlighedshistorien mellem Tony og Maria, der elsker hinanden på tværs af etnicitet og ondt blod – en kærlighed, der får fatale følger. Det er en moderne og modig fortolkning af den klassiske love story mellem Romeo og Julie.

Musicalen byder på en forrygende række af tidløse sange som Maria, America, Tonight, Something’s Coming og I Feel Pretty, der alle synges på dansk. Med instruktør Rune David Grue og scenograf Karin Gille præsenterer vi i samarbejde med Aarhus Teater et musicalshow, der på alle måder er til tiden: friskt, frækt og fuld af energi og lyst.

Med et 12 mands stort orkester og ikke mindre end 23 medvirkende på scenen, Mathias Flint som Tony og den blændende sopran Isabel Schwartzbach som hans store kærlighed Maria, vil stjernerne danse over både Manhattan og Nordjylland.

on 29 20 Kurt Malmberg, Lars Liensvej 15, Blokhus Halfdanskerne. 

I 2015 ville Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år. Det bliver fejret over hele landet, og Halfdanskerne markerer begivenheden med et nyt show baseret på sange af Halfdan og hans musikalske og poetiske venner.

Showet er bygget op omkring Halfdan Rasmussen og de digtere fra hans samtid, han påvirkede og blev påvirket af. Den store poets egne sange suppleres med og sættes i relief af populære viser med tekster af Benny Andersen og Frank Jæger, og numrene knyttes sammen med masser af morsomme og interessante historier om Halfdan, poesien, vennerne og kvinderne.

Koncerten indeholder spændende nyfortolkninger af en række af Halfdans mest elskede sangtekster for voksne som "Noget om helte" og "Noget om billigrejser", og der er også en række mindre kendte, men mindst lige så geniale specialiteter i vente.

Halfdanskerne med Mads Westfall på guitar og sang, Lars Grand på harmonika og sang og Rasmus Vennevold på kontrabas, er det nye store navn i den danske vise og folk-verden. Med masser af humor og energi har de taget spillesteder i hele landet med storm og stående ovationer, siden de i 2009 begyndte at optræde sammen. De har udgivet 3 populære albums og spillet masser af roste koncerter, og nu er de klar med deres hyldest-show til Halfdan Rasmussen.

to 30 19,30 musikkens hus, aalborg Promenadekoncert 

Arrangør: Aalborg Symfoniorkester

Traditionen tro byder vi velkommen til årets Promenadekoncert i klassisk Last Night of the Proms-stil. Vi slipper med pomp og pragt en fantastisk jubilæumssæson og lægger op til den nye sæson.

I år er det den britiske dirigent Nick Davies, der leder os gennem en stemningsfuld koncertoplevelse med kendt og elsket musik. Kom og vær igen med til at skabe en fest i koncertsalen.

Hvert år overrækkes Aalborg Operapris til en ung talentfuld operasanger. I år finder prisoverrækkelsen sted ved vores Promenadekoncert. Prisen går til den talentfulde sopran Berit Barfred Jensen.

Vi skal også høre vinderen af Det Jyske Musikkonservatoriums Musikkonkurrence, pianisten Anne Sofie Sloth Nilausen. 

Dirigent: Nick Davies 
Solister: Berit Barfred Jensen, sopran Anne Sofie Sloth Nilausen, klaver

fr 31 18 / 20 Aalbæk gl. Kro PERRY STENBÄCK & DEKADANSORKESTERN 

"I tog os med på en flyvetur over Cornelisland, hvor jeres overskud, spilleglæde og mesterlig håndtering gjorde, at man trygt lænede sig tilbage og nød udsigten. Sangene var overlegent arrangeret og udført med afmålt præcision. Tusind tak for en magisk eftermiddag!" - Jesper Feldager, efter koncert på Værket i Randers

Perry Stenbäck & DekadansOrkestern (S) byder sensommeren velkommen, når de i slutningen af august indtager Aalbæk gl. Kro, og for en aften fylder lokalerne med masser af god skønne viser af blandt andre Cornelis Vreeswijk, Evert Taube, Dan Andersen, Myhre/Hovland og Stenbäck selv. Aftenen starter med en spændende middag - se nedenfor.

Perrys entusiasme og instrumentale evner har ført ham rundt i Danmark og resten af verden som turnerende musiker, og han er særligt anerkendt for sit unikke guitarspil og ikke mindst for sit vindende væsen. - Måske oplevede du ham selv under Skagen Festivalen sidste år, hvor han med stor succes optrådte på både Havne- og Torvescenen.

På dette genvisit i det nordjyske bakkes Perry op af Dekadansorkestern, der består af Christine Dueholm på trommer og kor, Naja Storebjerg på kor og perkussion og Henrik Kunz på kontrabas. Det velspillende band er lutter rutinerede musikere, som har spillet sammen i mange år, så vi glæder os til en levende, legende, virtuos musikalsk oplevelse.

Koncerten er inkl. middag.

fr 31 19 Lønstrup Café-Bio, Lønstrup Gl. biograf, Strandvejen 100, Hjørring Johnny Madsen Jam - Så tæt på originalen som overhovedet muligt.

Johnny Madsen Jam er en hyldest til en ægte, vestjysk rock'n'roller. Den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken og de originale tekster har præget Johnny Madsens ramsaltede rock'n'roll og blødende blues og gjort ham og hans band unikke på den danske musikscene. Johnny Madsen Jam fortolker disse sange med dyb respekt for originalen og med den nerve og sjæl, sangene fortjener.

Johnny Madsen Jam spiller numre fra hele Johnny Madsens bagkatalog. Vi spiller selvfølgelig de største hits som Færgemanden, Udenfor Sæsonen, One Man Band, Havanna og Johnny The Blues. Men du finder også de mere ukendte perler på vores sætliste. Det er showtime, hver gang Johnny Madsen Jam går på scenen.

Spilleglæden er smittende, lead vokalen er rigtig tæt på originalen, bassen og trommerne ligger hvor de skal og selv de små uundværlige anekdoter er på plads.

fr 31 20 Jammerbugt Kultur- og Erhvervscenter, aabybro Tørfisk 2018

Så er den gal igen!!! De 4 gæve, gale, lune og bund-musikalske vestjyder er atter tilbage på scenen i Aabybro. Her kan du være helt sikker på, at aftenen bliver fyldt med god underholdning, masser af musik samt gode anekdoter fra deres lange karriere.

Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland. Thyborøn-gruppen hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.

De synger, spiller og underholder, så det er en fryd – med typisk vestjysk charme, som ikke er til at stå for - en stensikker succes med deres lytteværdige, morsomme og exceptionelle repertoire. Samtidig er TØRFISK-drengene dygtige musikere, som forstår at udnytte musikken sammen med deres helt stærke side – de karakteristiske, vestjyske, forblæste mandestemmer.

TØRFISK’s skæve, finurlige og vedkommende tekster afslører masser af fin sans for tilværelsens sjove sider og kombineret med friske melodier og med deres udadvendte optræden, er underholdningen på topplan. Naturlig charme, humor og ægthed er TØRFISK i en nøddeskal

fr 31 20,30 huset, hasserisgade 10, aalborg Världens Band (S) - Tretten musikere, syv lande, tre kontinenter, et band

Världens Band spiller en blanding af folk og roots fra medlemmernes hjemlande, en kollision af kulturer og smelter sammen i en Transglobal Roots Fusion. Svenske melodier mødes skotske, engelsk guitar ledsager klassisk indisk sang, Balkan melodier spilles på sækkepibe og den senegalesiske kora danses til Middelhavets rytmer. Resultatet er en unik og spændende blanding af kultur, personlighed og stil.

Alle er de eksperter i deres hjemlands traditionelle musik, musikerne mødtes i 2012 for at dele folkemusik fra deres særskilte lande og skabe nye lyde under vejledning af svensk folkemusiks legende Ale Möller. De har siden tourneret med succes fire gange i Sverige, spillet på alle de store folkefester, dertil to britiske ture, hvor de har fået en masse entusiastisk fans. De har spillet på Sage Gateshead, været hovednavn på Musicport Festival, samt optrådt på spillesteder, events og universiteter i UK, Band on the Wall, Rich Mix og Belgrave Music Hall.

"Det bedste verdensmusikband jeg har hørt i mange år. De er fantastiske! " (Ale Möller, World Music-stjerne) "Lytte til dem er en uddannelse" (Kathryn Tickell OBE) "Når stjerner går, er fem stjerner ikke nok ... en genkendelig, umiskendelig og virkelig elskelig lyd" (Maverick Magazine)

fr - ma 31 - 3   Brønderslev Marked, Frederiksgade 40, Brønderslev Brønderslev Marked. 

Brønderslev Marked afholdes i den weekend, som kommer lige før den første mandag i september. Markedet tiltrækker mange tusinder mennesker hvert år. Kom og oplev et af Danmarks hyggeligste markeder.

Store Brønderslev Marked er et stort heste- og kræmmermarked med tilhørende tivoli, øl- og spisetelte og masser af underholdning med Bl. a. kandis, laura Mo og tom donovan.

Markedet afvikles over fire dage, fra fredag til mandag, og det er den første mandag i september måned der bestemmer hvornår markedet finder sted

Markedspladsen ligger midt i Brønderslev by, og har et areal på 41.500 kvm. Hvert år er der omkring 200 kræmmerboder, 600 heste, 3000 andre dyr, diverse øl- og spisetelte, et kæmpestort tivoli og mere end 100.000 besøgende

Store Brønderslev Marked arrangeres af markedsforeningen, hvor markedsudvalget står for det praktiske arbejde både før, under og efter markedet.

       
   
         

tilmeld dit arrangement

Opdateret 12. august 2018 af Søren Berg Olesen