Musik i Nordjylland - Januar 2019

Dag

Kl.

Sted

Arrangement

5 16 og 19,30 Hjørring Teater, Vendelbohusscenen, Nørregade 22, Hjørring Flagermusen. 

Traditionen tro byder Hjørring Teater det nye år velkommen med en festlig nytårsforestilling første weekend i året. 

I år bliver årsskiftet fejret i et festligt samarbejde med Vendsyssel Teater 

6 15 - 16 Løgstør Kirke, Rådhusgade 25 B, Løgstør Nytårskoncert m/ Orfeus Balkan Ensemble. 

Kom og oplev en på vore breddegrader utraditionel og festlig nytårskoncert med Balkan Orfeus Ensemble. Orkestret spiller sprudlende og virtuos bulgarsk folkemusik.

Masser af skæve takt- og tonearter, vilde soloer, både gribende - og superskægge - folkesange! Balkan - og ikke mindst Bulgarien - er kendt i hele verden for sin fantastiske folkemusik - Musik, der er nuanceret, virtuos, kompleks - melodisk, med en smittende energi og stor emotionel dybde.

6 16 Abildgård Kirke, Abildgårdsvej 56, Frederikshavn Nytårskoncert 2019 

festlig musik af familien Strauss, H.C. Lumby m.fl. 

Sangsolisterne Vesna Djordjevic, sopran og 
tenoren Jens-Christian Wandt.

Galinas Salon med 5 strygere, piano, trompet og slagtøj samt kirkens organist medvirker i koncerten 

Konferencier er Jens-Christian Wandt. 

I pausen serveres 1 glas mousserende vin, der er inkluderet i prisen. 

Arrangør: Nordjyske Strygere og DOF Frederikshavn.

6 17 Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg Nytårskoncert. 

Arrangør: Aalborg Symfoniorkester

on 9 19,30 -20,30 Gjøl Kirke, Kirkebakken 9, Gjøl, Aabybro Opera på fødder! - Nytårskoncert

en festlig og underholdende nytårskoncert i vente, når sopran Charlotte Hjørringgaard Larsen og baryton Thomas Rewes kommer på besøg. De synger en levendegjort operakoncert fuld af drama, kendte toner og en otte meter lang rekvisit!

Koncerten akkompagneres af Natasha Kutsko Jensen på klaver. Fri entré og et glas bobler i pausen.

to 10 19,30 HJALLERUP IDRÆTSCENTER NYTÅRSKONCERT MED ÅLBORG SYMFONIORKESTER

Året indvies med en storslået musikalsk oplevelse

Glæd dig til et sprudlende og festligt program, når både orkestret og solisterne slår sig løs i toner af Mozart, Bizet og Strauss.

Vores to solister overrasker på alle måder, ikke kun musikalsk, men også bogstavelig talt, når de påtager sig helt nye roller.

MEDVIRKENDE

Dirigent: Henrik Vagn Christensen 
Solister: Tuva Semmingsen, mezzosopran 
Joachim Knop, baryton/konferenci

arrangeret af hjallerup musikforening

to 10 19,30 Fjerritslev Gymnasium, Skovbrynet 9, Fjerritslev Niels Hausgaard - "tryk Min Danske Hånd". 

Niels Hausgaard, hvorfor TRYK MIN DANSKE HÅND?
Jamen, håndtryksdebatten for pokker - den er da sjov. Vi må jo glæde os over, det sjove der er. Hvorfor er det sjovt?

Havde vi f.eks. været hunde, skulle vi alle tvinges til at snuse hinanden bagi slikke hinanden i mundvigen. Det er da sjovt.

Vi er jo ikke hunde... Nej.

Er du ikke bange for at støde nogen? Nej.

Synes du, det er god stil med Dannebrog på din plakat? Jeg er ikke ret sentimental. For mig er et nationalt flag fint til højtider i bordbomber, men det er så et stykke stof, der er badet i meget blod.

Har du overhovedet ingen nationalfølelse? Jo da. Jeg er lykkelig over, at jeg tilfældigvis er født i Danmark ikke i Liberia. Her har jeg rod, her fra min verden går - men nationalist, det er jeg ikke.

Hvad forstår du ved nationalisme? Nationalisme er, ifølge ordbogen, pervers dyrkelse af det nationale. Det må være det nationales værste fjende. Nationalismen skal latterliggøres, hånes bekæmpes, hvor vi møder den.

Handler showet kun om det? Langt fra, men det var det, du spurgte ind til.

Er der noget, du gerne vil tilføje? Synes du ikke, jeg har sagt nok?

Jo.

fr 11 20 Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg Nytårskoncert - At the Sands. 

Arrangør: Musikkens Hus.

fr - lø 11 - 12 19,30 Bangsbostrand Kirke, Søndergade 206, Frederikshavn Nytårskoncert med Organic3 og Jan Harbeck. 

Traditionen tro er nytårskoncerten med Organic3. 

Gæstesolist denne gang er Jan Harbeck, der spiller på tenorsaxofon. Han var en af to jazzmusikere, som modtog den prestigefulde Ben Webster Pris i 2018. 

Og det var netop Ben Websters særlige sound og hans sjælfulde spil, der i sin tid inspirerede Jan Harbeck til at spille saxofon. Jan Harbeck er blevet kaldt én af de ypperste blandt danske saxofonister. Han hører til den gruppe af jazzmusikere, som bekender sig til den store tradition fra swingtiden, men er samtidig med til at forny genren og give den et personligt præg. 

Medvirkende: 
Jan Harbeck, tenorsaxofon 
Uffe Steen, guitar 
Esben Bach, trommer 
Niels Ole Sørensen, Hammond B3

inkl. et lille traktement. 

Billetsalg fra Kirkens kontor, Søndergade 206, 9900 Frederikshavn

Billetter kan købes ved personligt fremmøde, hvor der kan betales kontant eller via Mobilepay. 

Efterfølgende kan billetter købes i kontorets åbningstider, som fremgår af kirkens hjemmeside.

ti 15 19,30 Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, Aalborg Nytårskoncert - Dario Campeotto & Nordvestjysk Brass Band
on 16 19,30 Nørre Tranders Kirke, Lemvigvej 61, Aalborg Øst Nytårskoncert med Naboerne. 

Vi gentager successen fra sidste år og har inviteret "Naboerne" Helge Engelbrecht og Tommy Rasmussen.

fr 18 20 AKKC, aalborghallerne La Bohème Prag Statsopera opfører Giacomo Puccinis mesterværk!

Varighed: Ca. 2 timer og 15 min. inkl. pause

Oplev den prægtige opera La Bohème, når Prag Statsopera opfører Giacomo Puccinis mesterværk i et storslået setup med blandt andet 40 orkester-musikere og 20 korsangere.

Librettoen til La Bohème er baseret på den franske forfatter Henri Murgers roman Scènes de la vie de bohème fra 1851.

Handlingen udspiller sig i Paris omkring 1830 blandt fattige kunstnertyper, og her følger vi kunstnerne Rodolfo, Marcello, Colline og Schaunard, som lever under trange kår.

Rodolfo opsøges en aften af den ensomme nabo Mimi, som han øjeblikkeligt fascineres af. Det er kærlighed ved første blik.

De sorgløse dage slutter dog brat for det nyforelskede par, da de opdager, at Mimi er dødeligt syg af tuberkulose.

Da Puccini i sin tid skrev La Bohème, havde han ikke været i Paris, og komponisten måtte derfor støtte sig til sine egne ungdomserfaringer med, hvordan et fattigt, men muntert bohemeliv kunne udspille sig.

Uropførelsen af La Bohème fandt sted i Torino i 1869 på det prominente Teatro Regio med den dengang 28-årige Arturo Toscanini i rollen som dirigent. Operaen blev vel modtaget af publikum, og den vandt efterfølgende indpas i store dele af verden.

I dag udgør Giacomo Puccinis perle en del af standard-repertoiret i operaregi og er det tredjehyppigst opførte værk.

Operaen opføres på italiensk med danske overtekster.

LIBRETTO: Giuseppe Giacosa og Luigi IllicaIn

ISCENESÆTTELSE: Linda Keprtová

KOREOGRAFI: Renata Slámková

KORLEDELSE: Koloman Polák

DIRIGENT: Martin Doubravsky

40-mands orkester

19 11,
16 og 19,30
Kappelborg, skagen NYTÅRSKONCERTEN 

Nytårskoncerten på Kappelborg er en intens og tæt-på oplevelse for publikum, der får det store orkester, koret, solisterne og den store lyd helt tæt på. I 2019 sikres succesen med den danske violin virtous Kim Sjögren, sopran-talentet Lise Robenhagen Hjørne, Mads Toghøj, Det Jydske Underholdningsorkester og Nordjyske strygere under ledelse af dirigent Vagn Egon Jørgensen, og Klitkoret under musikalsk ledelse af Agnethe Harding og Tove Therp. Jens-Chr. Wandt er foruden solist, også koncertens konferencier.

Efter i de seneste år at have haft det store udland som omdrejningspunkt vender Nytårskoncerten i 2019 hjem til Skagen og lokalområdet - både musikalsk, men også qua koncertens solister. Sjögren har nydt sommeren i Skagen i mange år, Toghøj trådte sine barnsben her, og Robenhagen kun få kilometer væk. - Og så er koncertens konferencier, Jens Chr. Wandt samtidig en meget flittig gæst i byen, ligesom han i kraft af sit virke som Skagen Ambassadør har en stærk tilknytning til byen.

OM SOLISTERNE 

Hovedsolisten er Kim Sjögren Nytårskoncertens hovedsolist, Kim Sjögren, regnes i dag for en af Danmarks bedste violinister, og hans talent blev for første gang officielt anerkendt, da han som kun 12-årig blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium på dispensation af daværende kulturminister, Bodil Koch. 
Tre år senere blev han medlem af Det Kongelige Kapel, hvor han blev koncertmester som 22-årig – den yngste i kapellets historie. Han har indtil i dag modtaget adskillige priser for sit virtuose violinspil blandt andet Jacob Gades legat og Musikanmelderens kunstnerpris, og har ved talrige lejligheder optrådt som solist i radio og TV samt med samtlige symfoniorkestret i Danmark.

Til Nytårskoncerten kan han opleves med blandt andet fyrig sigøjnermusik og så selvfølgelig på slap line…

Også det unge nordjyske operatalent, Lise Robenhagen Hjørne er solist ved Nytårskoncerten. Robenhagen er oprindelig fra Strandby, men studerer i dag klassisk sang på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun har ind til nu primært beskæftiget sig med det "lettere" operarepertoire bl.a. med sange af Mozart, Schubert og Debussy, men har samtidig en forkærlighed for musicalsange, som hun dyrker meget uden for konservatoriet.

Til nytårskoncerten kan Robenhagen opleves som solist såvel som i smuk duet med operasanger Jens-Chr. Wandt.

Skagens ”egen” Mads Toghøj behøver lokalt ingen nærmere introduktion. Toghøj er født og opvokset i Skagen, og har - siden hans album ”Alley of Faith” udkom i 2012 – haft en stor fast fanskare i hjembyen. I dag spiller Toghøj rundt om i det ganske land – både med sit band og solo. 
Stilen er folk, country og rock’n’roll, og til Nytårskoncerten er flere af Toghøjs egne numre blevet arrangeret og bearbejdet, så de kan udføres af det 50-mands store kor og 25-mands store orkester, selv om de oprindeligt var arrangeret til en noget mindre besætning.

Koncertprogram Det varierede koncertprogram spænder vidt, og rummer atter Tove Therps egen "Skagen, det bedste sted på jord", samt naturligvis den obligatoriske fællessang "Erindring" af Holger Drachmann og de to traditionelle titler for Nytårkoncert "Champagnegaloppen", og Johan Strauss d.æ.'s "Radetzky March", samt et væld af andre fantastiske melodier, nøje udvalgt til netop Nytårskoncerten på Kappelborg.

Nyd en forsmag på en stor dag og aften her;

i SALEN Nummererede pladser HUSK - Foyerbaren åbner i god tid inden koncerten...

Generalprøve - KUN for pensionister
kl. 11.00 UDSOLGT

Nytårskoncert
kl. 16.00 udsolgt

Nytårskoncert inkl. Nytårstaffel
kl. 19.30 FÅ BILLETTER

Nytårstaflet er en enestående mulighed for at ønske venner, bekendte og forretningsforbindelser et Godt Nytår i uformelle omgivelser.

Deltagelse i Nytårstaflet er inkluderet i billetten til aftenkoncerten, og kan ikke tilkøbes separat

Har du brug for hjælp, er du meget velkommen til at kontakte Kappelborgs administration på T: 4046 7905.

billettelefonen T: 7020 2096 kontaktes eller personlig henvendelse kan ske på Skagen Turistbureau. Skagens Bibliotek kan være behjælpelig med online-bestilling ved personlig henvendelse.

ARRANGØR Kulturhus Kappelborg i samarb. m. Jakobs Café & Bar, Statens Kunstfond samt Roblon Fonden.

to 24 20 AKKC, aalborghallerne Sinatra - historien om en legende

Varighed: Ca. 1 time og 50 min. inkl. pause

'Den gyldne stemme’ var bare et af flere kælenavne. Historien om 'Frankie Boy’ som blev til ‘Ol’ Blue Eyes’ er den dramatiske historie om et fantastisk, begivenhedsrigt og helt igennem enestående liv.

Jesper Lundgaard fortæller og fortolker med indlevelse, stor stemme, musikalsk overskud og i selskab med hans tætswingende trio det bedste fra Sinatras karriere. Fortolkningerne af Sinatras musik bindes sammen af anekdoter og fortællinger.

Publikum bliver guidet gennem karismatiske Sinatras lange liv, som var rigt på oplevelser både på og udenfor scenen.

Fra starten af karrieren til kæmpesucceserne, fra samarbejder med tidens største sangere, orkestre og komponister til livet udenfor musikkens verden - kvinderne, de mange film, venskabet med John F. Kennedy, den tætte forbindelse til mafiaen, opturene og nedturene, The Rat Pack med Dean Martin og Sammy Davis Jr. og livet i Las Vegas.

Men vigtigst af alt står Frank Sinatra tilbage i musikhistorien, som en ypperlig performer og sanger med all time evergreens som ‘New York New York’, ‘Fly me to the moon’, ‘My way’,‘I get a kick out of you’ og albums, som idag anses for at være milepæle.

Det bliver et show med charme, musikalsk særklasse, evergreens og nostalgi. Medvirkende

Medvirkende: Jesper Lundgaard: vokal Pojken Flensborg: klaver Kim Mikkelsen: bas John Riddell: trommer

26 15 det musiske hus, frederikshavn Prinsens Nytårskoncert 2019

Publikum kan glæde sig til fest og farver, når Prinsens Musikkorps spiller deres årlige nytårskoncert. I år har orkestret allieret sig med den musikalske spradebasse Niels Olsen, så der er i dén grad lagt i kakkelovnen til en underholdende og festlig koncert.

De færreste er nok i tvivl om Niels Olsens store musikalitet, og hans mange år som både sangskriver og sanger i ‘Ørkenens Sønner’ taler sit tydelige sprog. Han er et musikalsk menneske med tæft for skæve indfald og humoristiske twists.

Niels Olsen har også skrevet sig ind i den danske filmhistorie med sine roller i klassikere som ‘Den eneste ene’ og ‘Far til fire’. For tiden fylder han danskernes tv-skærme i underholdningsprogrammet ‘Rundt på gulvet’. Og til januar kan han således opleves som både solist og entertainer, når han sammen med Prinsens Musikkorps byder det nye år velkomment med en spektakulær og underholdende nytårskoncert med masser af god musik.

Prinsens Musikkorps er et af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps, og orkestret er kendt for sin store musikalske spændvidde, der strækker sig over alt fra popklassikere til pompøse marcher. Orkesteret består af 16 fuldtidsprofessionelle musikere og har til huse på Skive Kaserne.

ti 29 20 AKKC, aalborghallerne Giselle - Det Kongelige Teater og Aalborg Symfoniorkester 

Varighed: Ca. 2 timer og 20 min. inkl. pause

Publikum kan se frem til en fortryllende aften, når Det Kongelige Teater blænder op for den smukke ballet Giselle, som er en berusende og besættende skæbnefortælling om forsmået kærlighed og om at elske ud over livet.

Med en gribende historie krydret med en udsøgt scenografi er Jean Coralli og Jules Perrots mesterstykke fra 1841 den perfekte introduktion til klassisk ballet.

Forestillingen, hvis koreografi instrueres af balletmester Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff, er særligt berømt for sin æteriske måneskinsdans og sine dramatiske roller.

Balletten spejler romantikkens interesse for det mystiske, det overnaturlige og det grænseoverskridende og handler om den uskyldige bondepige, Giselle, der overgiver sig med krop og sjæl til adelsmanden Albrechts flirt og forførelse. Dog viser det sig, at hun har forelsket sig i en mand, som allerede er lovet væk til en anden kvinde, og da Albrechts forræderi går op for hende, mister Giselle både forstanden og livet.

Aalborg Symfoniorkester, med dirigent Garrett Keast i spidsen, står for ballettens musikalske ledsagelse.

Medvirkende

Den Kongelige Ballet

ORKESTER Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Garrett Keast

KOREOGRAFI: Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe

MUSIK: Adolphe Adam

KOSTUMER: Mia Stensgaard

SCENOGRAFI: Maja Ziska

to 31 20 det musiske hus, frederikshavn Lis Sørensen

Lis Sørensen begyndte at synge og optræde med eget band allerede som folkeskoleelev. Det var i begyndelsen af 1960’erne, hvor hun fik Holger Lauman som lærer. En mand, hun beskriver som ’en eksplosion i skolegården’. Siden gik vejen over bands som De fem, Shit & Chanel og Anne Linnet Band, inden hun mødte Sebastian, som gav hende sangen ’Stille før storm’.

I 1983 sprang hun ud som solist med albummet ’Himlen ned på jorden’ og har gennem årene føjet sange som ’Tæt på Ækvator’, ’Brændt’, ’Verden er i farver’ og ’Mine øjne de skal se’ til sit katalog. I sin karriere har hun med nysgerrighed over for nye input løbende søgt samarbejdspartnere, der delte hendes lyst til at lave de store, universelle sange, og det har ført til samarbejder med så forskellige producere som Soulshock, Rugsted & Kreutzfeldt og Kasper Winding.

– Folk spørger, om det snart ikke er en dag på kontoret for mig at være sangerinde. Og der kan jeg med hjertet svare, at det er det ikke. Jeg føler mig mere som en katalysator for nogle følelser end en iscenesat sangerinde, og derfor kan jeg blive ved 30 år mere. Jeg kan ikke undvære den søgen, siger Lis Sørensen.

         
       
   
         

tilmeld dit arrangement

Opdateret 09. december 2018 af Søren Berg Olesen